Posted

Til DHL Stafetten i Fælledparken kan alle være med i festen, uanset om man vil løbe eller gå.

5×5 km stafet – tag én for holdet

Vil I løbe stafet, løber hver af holdets 5 deltagere på skift 5 km på en stemningsfuld rute omkring Fælledparken og igennem den hyggelige teltby, hvor alle kollegaerne hepper på jer. Foruden den fænomenale opbakning langs de grønne tæpper, vil der være DJs og underholdning langs ruten.

Stafetholdene starter i intervaller fra kl. 18.00 – 18.20.

Husk!

På holdets tilmeldingsprofil kan I ændre jeres bestilling fra stafet til walk og omvendt helt frem til 1. august.

5 km walk – vi gør det sammen

Walk’en debuterede i 2016 med kæmpe succes, hvor hele 15% valgte at gå. Hvis I vælger walk, går alle holdets 5 deltagere 5 km i samlet flok.

Walkruten har sin helt egen særskilte rute uden stafetløbere. Undervejs vil ruten “snitte” stafetruten, således at man får mulighed for at heppe på sine løbende / gående kollegaer. Walkruten har i år også sit eget start- og målområde i udkanten af teltbyen, og man vil som walker selvfølgelig nyde godt af lige så meget musik og underholdning som løberne.

Walkholdene starter hver aften kl. 18.30 i en samlet start.

Se kort med stafet- og walkruterne
Læs mere om DHL Stafetten