Posted

women_10k_trainers-highres-002_websize

Har du en drøm om at løbe dine første eller dine hurtigste 5 eller 10 kilometer til sommer? Få hjælp til at nå dit mål, når Sparta og Nike starter 8 ugers gratis træning for kvinder den 19. april.  

I løbet af 8 uger kan du blive klar til en distance på enten 5 eller 10 kilometer sammen med Danmarks mest kompetente trænerteam. Målet er CPH Womens Race lørdag den 10. juni, og alle kan være med til både træningen og løbet – uanset niveau.

Og som en ekstra bonus, koster det dig ikke så meget som en krone at deltage i træningen – kun lidt sved på panden.

8 onsdag fra Østerbro

Træningen finder sted over 8 onsdage med udgangspunkt fra Sparta Hallen på Østerbro, og første træning løber af stablen onsdag den 19. april kl. 17.45.Følg training event #1 på Facebook her

Kompetente trænere leverer udfordrende træning

Til at drive træningen har Nike sammensat et superdygtigt og kompetent team af 20 trænere – alle kvinder – som med deres forskellige baggrunde inden for fitness, løb og atletik vil stå for et træningsforløb, der både er sjovt, afvekslende og udfordrende.

I spidsen af teamet står i år Karina Otto, tidligere stangspringer og atletiktræner i Sparta, sammen med Leah Donde, der er tidligere 800m-løber i Sparta, og de to tidligere atleter vil tilrettelægge en træning bestående af både løb, styrke, teknik og koordination tilpasset alle niveauer.

Læs mere om træningen her
Læs om CPH Women’s Race og CPH Men’s Race her