Posted

Hver søndag i seks uger inviterer vi alle til gratis fællestræning, hvor vi sammen forbereder os på halvmaratondistancen.

Årets CPH Half-fællestræning er i gang og fortsætter hver søndag kl. 9.30 fra Østerbro Stadion på Gunnar Nu Hansens Plads i København.

Her står CPH Half-arrangørerne hos løbe- og atletikklubben Sparta sammen med Dansk Atletik Forbund klar med pace teams og kyndige trænere, som over de kommende søndage vil føre alle fremmødte løbere rundt på en række hyggelige, lange løbeture i København.

Programmet startede med 8 km søndag den 6. august, så flest muligt har en chance for at være med. I løbe af de i alt seks søndage kommer vi op og runde 17 km, hvorefter nedtrapningen begynder frem mod CPH Half den 17. september.

Der vil til alle træninger være mange forskellige pacegrupper, således at der vil være et tempo, der passer til langt de fleste løbere. Vi sørger også for væske under og efter turen.

Se hele programmet her

Læs også: Træn til CPH Half med Nike+ Run Club