Posted

Hvis du gerne vil træne målrettet, er testløb ikke til at komme udenom. Se hvilke testløb, du kan vælge imellem.

Hvorfor testløb?

  • Du finder ud af, om din træning faktisk virker. Opnår du det, du gerne vil? Det er jo ærgerligt at fortsætte med en træning, der ikke giver dig de resultater, du ønsker.
  • Test dit “race pace”. Hvis du drømmer om en bestemt tid, kan du fx teste hvordan det føles at holde dit ønskede halvmaratonpace over 10 eller 15 km. Eller dit maratonpace over 25 km. På den måde kan du tilpasse din målsætning.
  • Du gør dig erfaringer med at disponere et løb. Erfaringer, som giver dig ro i maven den dag, du skal præstere dit bedste.
  • Testløbene sørger for at holde dig motiveret over længere tid. Der er lang vej til et maraton, hvis du ikke indlægger små “teasere” undervejs, der kan holde dig til ilden.

Find dine testløb her

Priser fra 120 kr. per voksen inkl. tidtagning og forplejning

Hvor ofte skal jeg teste?

Afhængigt af din målsætning og din træningsperiode, kan du have gavn af flere eller færre testløb.

Hvis du fx træner op til maraton, er det en god ide at indlægge mindst 2 testløb undervejs og gerne flere. Sørg for, at der er tilpas afstand mellem testløbene, så du kan bruge resultaterne til at målrette din fortsatte træning.

Hvis dit mål er Telenor CPH Marathon, giver det rigtigt god mening som minimum at løbe enten Nike Marathontest 1 i januar eller Nike Marathontest 2 og kombinere med enten Nike Marathontest 3 i marts eller Nike Marathontest 4 i april.

Start din træning mod Telenor CPH Marathon her