Posted

Hvis du gerne vil træne målrettet, er testløb ikke til at komme udenom. Læs her hvorfor. 

Der kan være mange grunde til at løbe testløb. Ofte er det formen, man gerne vil teste – kan man holde sit ønskede race pace? Hvor hurtigt kan man løbe 10 km?

Men testløb kan også tjene andre formål. Her kan du læse om nogle af de ting, som andre bruger testløb til.

Hvorfor testløb?

  • Du finder ud af, om din træning faktisk virker. Opnår du det, du gerne vil? Det er jo ærgerligt at fortsætte med en træning, der ikke giver dig de resultater, du ønsker.
  • Test dit “race pace”. Hvis du drømmer om en bestemt tid, kan du fx teste hvordan det føles at holde dit ønskede halvmaratonpace over 10 eller 15 km. Eller dit maratonpace over 25 km. På den måde kan du vurdere, om din målsætning for race day er realistisk eller skal justeres lidt.
  • Du gør dig erfaringer med at disponere et løb. Hvor hurtigt kan du lægge ud i forhold til din målsætning? Hvor oplever du svære perioder undervejs? Alt sammen erfaringer, som giver dig ro i maven den dag, du skal præstere dit bedste.
  • Testløbene holder dig motiveret over længere tid. Der er lang vej til et maraton, hvis du ikke indlægger små “teasere” undervejs, der kan holde dig til ilden.
  • Brug testløbene som din lange ugentlige træningstur. Indrømmet, det kan være kedsommeligt at løbe de lange ture alene, så et organiseret testløb kan være en tiltrængt afveksling.
  • Brug et testløb som generalprøve på en konkurrence. Lad være med et fokusere på tiden, men gennemprøv den “drejebog”, du vil køre efter på race day – fra aftensmaden og væskeindtaget dagen før til morgenmaden, toiletritualer, klargøring af tøj og udstyr, afgang til starten osv.

Find dit næste testløb her

Priser fra 120 kr. per voksen inkl. tidtagning og forplejning

Hvor ofte skal jeg teste?

Afhængigt af din målsætning og din træningsperiode, kan du have gavn af flere eller færre testløb.

Hvis du fx træner op til maraton, er det en god ide at indlægge mindst 2 testløb undervejs og meget gerne flere. Sørg for, at der er tilpas afstand mellem testløbene, så du kan bruge resultaterne til at målrette din fortsatte træning.

Hvis dit mål er Telenor CPH Marathon, giver det rigtigt god mening som minimum at løbe enten Nike Marathontest 1 i januar eller Nike Marathontest 2 og kombinere med enten Nike Marathontest 3 i marts eller Nike Marathontest 4 i april.

Tilbud: Køb Nike Marathontest 1, 2, 3 og 4 for kun kr. 400,- og spar kr. 200,-

De fire Nike Marathontest-løb kan med hver deres distance bruges til at teste forskellige ting. F.eks. kan du bruge dit resultat fra Nike Marathontest 1 til at tilrettelægge din målrettede maratontræning, mens du kan bruge Nike Marathontest 3 eller 4 som generalprøve på maraton eller til at teste dit maratonpace på en længere distance.

Du kan også med fordel løbe alle alle fire Nike Marathontest-løb, og så kan du vælge at teste forskellige ting til hvert løb eller blot bruge nogle af løbene som en afvekslende træningstur.

Start din træning mod Telenor CPH Marathon her