Posted

Den første weekend i januar var startskuddet for Spartas nye lokale og gratis træningsfællesskaber. Se her, hvor du kan træne med. 

Skal 2018 være året, hvor du gennemfører Telenor Copenhagen Marathon? Eller vil du bare gerne i gang med løbetræningen?

Nu er det endnu nemmere at finde et træningsfællesskab, uanset hvor du bor i landet.

Sparta bag nye træningsfællesskaber i hele landet

Sparta har indgået nye samarbejder med en række løbeklubber og træningsfællesskaber rundt om i landet om at tilbyde gratis og lokal løbetræning.

Her kan du træne lokalt

Jyllinge Løbeklub
AaRun, Aalborg
5 Tårns Motion, Kalundborg
#HolRun, Holbæk
Heleneholm IF, Malmø
Løbebloggen.dk, Nørre Alslev
4200Running, Slagelse
Odense Runners Crew
Skanderborg Løbeklub
HGATM, Næstved
Fredericia Løbeklub
Skovløberne, Ålsgårde

Træningerne er tilrettelagt primært med henblik på at blive klar til Telenor Copenhagen Marathon, men mange steder løbes der i flere omgange og i flere pacegrupper, så man kan tage en kortere tur end den annoncerede og i et tempo, der passer til ens niveau.

Kort sagt: Alle er velkomne – uanset om du har en ambition om at løbe maraton eller ej.

Find dit lokale træningsfællesskab her

Træn med Sparta på Østerbro

Hos Sparta på Østerbro er træningen også startet igen efter nytår.

Alle er velkomne uanset mål, men træningen er specifikt tilrettelagt frem mod Telenor CPH Marathon med distancer fra 18 til 30 km, mens der er pacegrupper fra 4:15 – 7:00 min/km med 15 sekunders intervaller.

Alle Spartas træningsevents og mange af de events, der finder sted rundt i landet, kan du finde under Telenor Copenhagen Marathons facebookevents

Læs også: Brug disse testløb som milepæle