Posted

Giv dit barn, tumling eller teen en sjov løbeoplevelse til Spartas mange børneløb fra maj til september.

I løbet af foråret og sommeren afholder Sparta Atletik og Motion ikke mindre end fire børne- og teenløb, hvor der er lagt op til sjove dage med underholdning for hele familien.

Spartas 5 løb for børn og teens:

Der vil løbende blive åbnet for tilmelding til de enkelte løb. 

Politiken Mini Maraton 12. maj

Dagen inden Telenor Copenhagen Marathon kan alle børn i alderen 0-12 år løbe med i Politiken Mini Maraton, som starter og slutter på Østerbro Stadion.

De mindste løber 1 km og må gerne tage en voksen med sig ud på ruten rundt i Fælledparken. De større børn løber 2 km.

Politiken Mini Maraton er et sjovt løb for børn som afholdes af Sparta

Børnene starter i startgrupper inddelt efter fødselsår, og de første starter kl. 10.00. Inden hver start er der fælles opvarmning for alle børn, og bagefter er der medaljer og snacks til alle børn, ligesom man kan tage en tur i hoppeborgen, få en gratis ballon eller lave sit eget heppegrej.

Tilmeld jer Politiken Mini Maraton her

Telenor Teen Run 13. maj

Telenor Teen Run er for alle teens mellem 13 og 19 år, som har lyst til at prøve kræfter på 1000 meter, hvor man oplever maratonstemningen og klapsalverne fra de mange tilskuere, mens man løber i mål under den store Telenor CPH Marathon-portal på Islands Brygge.

Der er musik og høj stemning, masser af præmier på højkant, en goodiebag med forskellige produkter samt lækkerier som bl.a. chokolade fra Simply Chocolate og is fra Kødbyens is til alle deltagere. Efter løbet er der plads på tribunerne, så man kan stå i første række til at se de hurtige vindere løbe over målstregen.

Tilmeld jer Telenor Teen Run her

Fri for Mobberi Børnestafetten 9. juni

Fri for Mobberi Børnestafetten er en festlig dag, hvor Mary Fonden og Red Barnet sætter fokus på et alvorligt budskab, nemlig at alle børn har ret til en plads i fællesskabet.

Alle børn i alderen 0-13 år kan løbe med på den 1 km lange rute i Fælledparken, og hele dagen er der sjove aktiviteter og musik og underholdning på scenen.

Fri for Mobberi Børnestafetten er et af Spartas mange børneløb

De mindste løbere kan tilbagelægge distancen i klapvogn eller sammen med en voksen. Alle børn får en løbebluse fra WHEAT, en medalje, en flaske vand og snacks.

En fast del af Fri for Mobberi Børnestafetten er det spændende underholdningsprogram, hvor kendte figurer fra børnenes tv-univers deler medaljer ud og optræder på scenen. Programmet bliver offentliggjort tættere på løbsdagen.

Bemærk, at dette løb har et begrænset antal pladser, og der derfor forventes udsolgt.

Tilmeld jer Fri for Mobberi Børnestafetten her

Børneløbet til BMW Strandpark Løb 3. juli

Når Sparta afholder det hyggelige sommerferie-løb i Amager Strandpark i juli, er der udover 5 og 10 km for de voksne også et børneløb for løbere op til 15 år.

BMW Strandparkløb i Amager Strandpark er for både børn og voksne

Ruten på 1,5 km starter på Tiøren og løber rundt omkring lagunen. Der er selvfølgelig præmier til de hurtigste små ben, og alle får grillpølser og kanelgifler, når de kommer i mål.

Nogle år kan de små løbere være så heldige, at Cirkus Summarum afholdes samme dag. Og hvis man vil tage hele sin familie med, er det oplagt at tage et tæppe og picnickurv med og lave en strandtursudflugt ud af dagen.

Læs mere om BMW Strandparkløbet her

Mini CPH Half 15. september

Dagen før verdens allerhurtigste løbere og 25.000 motionsløbere skal løbe de 21,0975 km til CPH Half kan alle børn fra 0-14 år være med til Mini CPH Half.

De børnevenlige ruter på henholdsvis 1 og 2 km har start og mål i CPH Half Village i Fælledparken, hvor der er lagt op til en festlig dag for børn i alle størrelser med masser af sjove, gratis aktiviteter på programmet, fx hoppeborg, trampoliner, ansigtsmaling eller en tur i flødebollemaskinen.

Mini CPH Half er et sjovt børneløb i Fælledparken

CPH Half Village byder desuden på hyggelig markedsstemning for hele familien med food trucks med inspirerende og børnevenlige kulinariske oplevelser fra alle verdenshjørner.

Tilmeldingen åbner tættere på løbet.

Læs mere om Mini CPH Half her