Afslutningsstævne 26.-28. september
Afslutningsstævnet d. 26.-28. september afholdes på Greve stadion.
Stævnet er egenbetalt: Op til 7år: kr. 70,- for 3-kamp, 8-17år: kr. 70,- pr. øvelse og 18/19år, senior, masters: kr. 90,- pr. øvelse. Tilmeldingsgebyret vil blive opkrævet efter stævnet.
Der kan kun tilmeldes til stævnet, hvis dette udbydes af ens træner.
Max 5 øvelser på en weekend (3 på en dag) + eventuelle stafetter.
De 6-7 årige har kun mulighed for at deltage i 3-Kamp (40/LÆ/BO) – ved tilmelding til dette skriver man først øvelserne på enkeltvis og derpå en linje hvor man skriver 3-KAMP under øvelse.
Fredag aften afvikles der stafetløb fra de 10-årige op op, ønsker du/ens barn at deltage i stafet skrives det i øvelsesfeltet (4×100/4×200) – man kan dog ikke være sikker på en plads på holdet, før man er udtaget af sin træner (til stafet er det trænerne som sætter holdene).
Læs mere om stævnet her: Afslutningsstævne 2025
Når I udfylder tilmeldingsarket, er det vigtigt at bruge de rigtige betegnelser. Løb skal skrives uden M (bagefter), hæk skrives som 60H, og de tekniske discipliner skrives med stort (og to bogstaver) f.eks. KU, LÆ.
Pas på at du ikke overskriver en anden, når du skriver dig ind i arket.
Sidste frist for tilmelding er d. 10. september – derefter lukker Spartas atleters mulighed for at tilmelde sig. Ændring af øvelser og eftertilmelding vil ikke være mulig herefter.
