De forlængede restriktioner sætter en stopper for løbetræningen i Sparta frem til 7. februar.
Øv! Vi havde knapt snøret løbeskoene og genåbnet vores løbehold efter jul og nytår, før endnu en omgang restriktioner fik sat en stopper for vores træning.
Sparta bakker selvfølgelig op, og det betyder desværre, at alle vores løbehold og øvrige træningstilbud er lukket frem til 7. februar.
Men vi håber, at I alle vil være med til at holde vores løbefællesskab i gang ved f.eks. at dele jeres videoer og billeder, ideer til ruter eller gode løbeoplevelser.
I må også meget gerne tagge @spartalob på Instagram og i jeres stories, så vi kan dele med vores følgere.
Selvom vi længes efter at løbe sammen mere end noget andet, så glæder vi os over, at vi stadig kan løbe – bare hver for sig. Der er ingen undskyldning for at blive hjemme på sofaen. Tværtimod så er løb noget af det, vi faktisk stadig kan gøre, for at holde os sunde og raske og komme stærkt igennem nedlukningen.
God fornøjelse med træningen derude 🙂