Posted

Tirsdag den 18. juni kommer Østerbro Stadion atter til at danne ramme om Spartas internationale atletikstævne, Copenhagen Athletics Games. Og en prominent gæst har allerede meldt sin ankomst.

Der er tale om en dansker, der i år også er inviteret til Diamond League-stævnerne i henholdsvis Oslo og Stockholm, hvor hun skal løbe 3000 meter forhindring, men som til CAG stiller op på 1500m-distancen.

Det er selvfølgelig løbefænomenet Anna-Emilie Møller, der stiller op, og ikke nok med det. Hun har meldt ud, at hun vil angribe den danske rekord, som indehaves af Heidi Jensen og har stået siden 2002.

Anna Emilie Møller blev opdaget som løber, da hun i 2014 vandt DM 10km for efterskoler i tiden 35:11. Derefter gik det stærkt, og Anna Emilie betragtes nu som det største løbetalent dansk atletik har set i mange år.  I 2016 blev hun den første danske kvinder nogensinde, der kvalificerede sig  til OL i 3000 meter forhindringsløb. Senest har hun vist sit format ved at blive bedste europæiske kvinde til verdensmesterskaberne i cross country, som blev afholdt i Aarhus, hvor un blev en flot nummer 15

Tirsdag den 18. juni kan du altså komme og opleve hende live på Østerbro Stadion, når Copenhagen Athletics Games slår dørene op for alle og byder på en spændende aften med nervepirrende dyster og imponerende præstationer.

Billetter kan købes i døren til 75 kroner, og det vil være muligt at købe mad og drikke på stadion.

Læs mere om Copenhagen Athletics Games her

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

Vi fejrer 40 års jubilæum!

 

 

 

 

DHL Stafetten København