Spartas Elitestøttesystem
Spartas elite vision
”Et Sparta der altid stræber efter at skabe atletik af høj international klasse, der udspringer af et stærkt træningsmiljø forankret i en kultur, hvor dedikation, dygtiggørelse, vedholdenhed, sammenhold og høj faglighed er bærende elementer. Et sammenhængende Sparta, hvor der med tydelighed er en blå tråd fra ungdom til senior”
Vi ønsker som grundlæggende værdi at have et velfungerende træningsmiljø for ungdom og senior, der er båret af et stærkt fællesskab omkring en sund vinderkultur.
Vi ønsker en velfungerende ungdomsafdeling, der løbende udvikler talenter efter den blå tråd, som deltager i de danske ungdomsmesterskaber individuelt og for hold. Ligesom vi vil udvikle talenter til at kunne deltage ved internationale ungdomsmesterskaber uden at forcere deres udvikling. Udviklingen af talenter har altid fokus på den langsigtede udvikling af atleterne, så vi sikrer en sund udvikling samtidig med, at vi fastholder dem så længe som muligt.
Med udgangspunkt i disse værdier har vi som målsætning hvert år at:
- Deltage og præstere ved alle internationale mesterskaber for ungdom og senior
- Være den mest vindende klub ved danske ungdomsmesterskaber (inde og ude)
- Være den mest vindende klub ved danske seniormesterskaber (inde og ude), samt cross-/landevejsmesterskaber
- Vinde det danske mesterskab for hold for både ungdom og senior
Nye krav for 2025 og 2026
De nye krav er har atletikudvalget regnet ud fra hvad det kalvede at komme med til EM i Rom 2024. Disse krav benævnes EM atlet. VM atlet er de direkte krav til VM Tokyo 2025, ligesom man er VM atlet, hvis man var med til VM i Budapest 2023 eller OL i Paris 2024.
Sparta Elite A, Sparta Elite B, Sparta Elite C og Sparta Elite D tager så udgangspunkt i EM-gruppe kravene, hvor vi har benyttet World Athletics pointsystem til at udregne kravene. Sparta Elite A er -50 point fra EM, Sparta Elite B er -100 point fra EM, Sparta Elite C er -150 point fra EM og Sparta Elite D er -175 point fra EM.
De nye krav er gældende for 2025 og 2026.
Igen indgår vores ungdomselite i dette system. Elitekrav for ungdomseliten tager udgangspunkt i de krav, der findes for U18 EM, U20 EM og U23 EM. Herefter er der regnet baglæns, så vi har årgangskrav ligesom der er indført nogle B krav. Man kan dog tidligst blive optaget i Sparta Elitestøttesystem, det år man fylder 16 år.
De nye krav for ungdom er gældende for 2023 og 2024 og kan tilgås via linket.
Spartas forventninger til en eliteatlet
Det er ikke nok kun at opfylde resultatkravene. Sparta har en forventning om, at for at kunne optages i Elitestøttesystemet, så skal man leve som en eliteatlet. Altså at man deltager i de mesterskaber, som det forventes af en eliteatlet og at man passer sin træning, søvn, kost og restitution. Sparta forventer også, at man som støttede eliteatlet, giver min. 10 frivilligtimer årligt.
Optagelse i Spartas Elitestøttesystem bliver som udgangspunkt evalueret 1 gang årligt (efterår) – der kan dog i særlige tilfælde ændres placering eller optages løbende i sæsonen (alt efter økonomi).
Som udgangspunkt kan et resultat skaffe en adgang til Elitestøttesystemet i 2 år. På den måde tager vi hensyn til, om en atlet har været plaget af skader eller sygdom. Dette skulle gerne give en atlet ro til at komme rigtigt tilbage efter skade/sygdom.
VM Atlet
Niveau: VM-krav 2023 eller VM deltager 2022 samt DAF/Team Danmark Bruttogruppe indplaceret.
Støtte: Individuelt budget på baggrund af årsplan og evaluering af den foregående sæson i samarbejde med Dansk Atletik (Team Danmark), såfremt atleten er indplaceret samt Nike budget.
EM Atlet
Niveau: EM objektive krav eller EM deltager 2022 samt DAF/Team Danmark Bruttogruppe indplaceret.
Støtte: Individuelt budget på baggrund af årsplan og evaluering af den foregående sæson i samarbejde med Dansk Atletik (Team Danmark), såfremt atleten er indplaceret samt Nike budget.
Sparta Elite A
Niveau: EM objektive krav 2022 -50 WA-tabel point.
Støtte: Individuelt budget på baggrund af årsplan og evaluering af den foregående sæson i samarbejde med atletikchef samt Nike budget.
Sparta Elite B
Niveau: EM objektive krav 2022 -100 WA-tabel point.
Støtte: Individuelt budget på baggrund af årsplan og evaluering af den foregående sæson i samarbejde med atletikchef samt Nike budget.
Sparta Elite C
Niveau: EM objektive krav 2022 -150 WA-tabel point.
Støtte: Tilskud til træningslejr/stævner for max. 5.000 kr. samt Nike budget.
Sparta Elite D
Niveau: EM objektive krav 2022 -200 WA-tabel point.
Støtte: Tilskud til træningslejr/stævner for max. 1.000 kr. samt Nike budget.
Sparta Ungdomselite
Niveau: EM U18/U20/U23 krav samt udregnet årgangskrav, der ligger mellem U kravene.
Støtte: Tilskud til træningslejr/stævner for mellem 1.000 og 10.000 kr. samt Nike budget.
Kontakt
Atletikchef
Kontakt atletikchef Charlotte Beiter Bomme, [email protected] hvis du vil høre mere om Spartas støttesystem.