Big Four Hall of Fame

Bliv en del af BIG FOUR Hall of fame!

Alle atleter, der gennemfører Ironman 70.3 Elsinore, Copenhagen Marathon, Ironman Copenhagen og Copenhagen Half Marathon inden for samme kalenderår, indlemmes i BIG FOUR Hall of fame.

Opdatering! Copenhagen Marathon 2020 er blevet aflyst grundet Covid-19. Vi arbejder på at finde en alternativ løsning for alle, der træner op til BIG FOUR og vil komme med mere information, når vi ved mere.

 

Hvad er BIG FOUR?

BIG FOUR er et samarbejde mellem Sparta Atletik & Motion og IRONMAN Denmark, som støttes af Københavns officielle turismeorganisation, Wonderful Copenhagen. En BIG FOUR består af fire Greater Copenhagen Achievements, som er udvalgt på baggrund af den hårde fysiske præstation, den klassiske distance og det internationale format.

Hvordan gennemfører jeg en BIG FOUR?

Hvis du vil optages i BIG FOUR Hall of Fame, skal du gennemføre alle fire BIG FOUR-events inden for samme kalenderår. Du skal selv tilmelde dig de fire events. Når du gennemfører det sidste event i serien, Copenhagen Half Marathon, i september, registreres du som BIG FOUR-finisher * og modtager efter sæsonafslutning en invitation til den årlige officielle celebration ceremony, som finder sted i løbet af efteråret.

(Obs! Deltagerlisterne fra de 4 events sammenkøres manuelt, så det er vigtigt, at du bruger samme navn, evt. mellemnavne, efternavn og fødselsdato ved tilmelding. Alle BIG FOUR-finishers modtager en mail inden udgangen af september. Hvis du ikke hører fra os, beder vi dig skrive til os på [email protected], så vi kan registrere dig.)

Celebration ceremony

Ved den årlige celebration ceremony indlemmes og hyldes nye medlemmer i BIG FOUR Hall of Fame.

BIG FOUR community & events

Som BIG FOUR-finisher bliver du en del af et netværk af andre engagerede atleter og inviteres til eksklusive events for alle BIG FOUR-finishers.

Jagten på den hurtigste tid

Udover æren er der også præmier på spil. Der er således præmier til den kvindelige og mandlige finisher med den sammenlagt hurtigste tid.

I BIG FOURs premiereår 2016 gennemførte 35 atleter en BIG FOUR. I 2017 gennemførte 107 atleter, og i 2018 kom hele 193 med i BIG FOUR Hall of Fame. I 2019 kom der yderligere 226 atleter med i BIG FOUR Hall of Fame

Rekorderne for mænd og kvinder er:

16 timer 41 minutter 35 sekunder sat af Frederik Mejlby i 2019

19 timer 15 minutter 05 sekunder sat af Isabella Christensen i 2019

Til årets BIG FOUR celebration ceremony kåres årets hurtigste BIG FOUR finisher (M/K)

KOMMENDE LØB

Make a Mark CPH (Aflyst)
Løb 5 /10 km i Fælledparken, så kvinder kan stå stærkere
Lørdag den 20. juni fra kl. 17.00
Alle kan løbe med! (også mænd)

Se alle løb