fbpx
youtube facebook instagram Flickr Hent CPH Half Appen
  • en
Stjernepacere til kvindeløbet og mandeløbet CPH Wo/Men's Race

Posted

Når deltagerne i CPH Wo/Men’s Race bliver skudt afsted på lørdag den 9. juni, bliver det ikke i hælene på hvem som helst.

Til de fleste af Sparta løb er der fartholdere med kulørte balloner med til at pace deltagerne i mål i bestemte tider.
Sådan bliver det også til CPH Wo/Men’s Race på lørdag den 9. juni, men i år har nogle af pacerne nogle meritter, der ligger udover det sædvanlige …

Topløbere klar til pacertjans

En række af Spartas topløbere og -atleter har nemlig sagt ja til at stille op som pacere. Det er løbere, der har deltaget på landsholdet og været med til EM og VM.

En af dem er Danmarks pt. hurtigste kvindelige langdistanceløber, Sylvia Kiberenge, som har lovet at pace mændene til en hurtig sluttid. For i år er det nemlig kvinderne, der pacer mændene, og mændene der pacer kvinderne.

Sylvia Kiberenge pacer mændene i mål

Sylvia Kiberenge er Danmarks pt. bedste langdistanceløber. Hun er derfor vant til at ligge i front og er klar til at pace en hel flok mænd til en sluttid på 40 minutter på 10 km, hvilket svarer til tempo 4:00 min/km. Det er et stykke under Sylvias bedste præstation på denne distance, som hedder 32:29 – men så er det også efter at hun selv har løbet de 10 km ….!

Sylvia er fra Kenya, men bor i Danmark, hvor hun bruger det meste af sin tid på at træne løb. Hun har  endnu ikke dansk statsborgerskab og kan derfor hverken løbe for landsholdet eller sætte danske rekorder, men med en tid så hurtig som 2:29:09 på maratondistancen har hun allerede løbet under den danske rekord og er dermed også indehaver af klubrekorden i Sparta.

Sylvias personlige rekorder
10 km: 32:29
Maraton: 2:29,09

Mads Skaaning

Mads kommer fra atletikken og har vundet flere danske ungdomsmesterskaber på 3000 og 5000 meter-distancerne. Han har også flere gange været med på Spartas hold til Danmarksturneringen, som er DM for hold, og som Spartas herrer har vundet 32 år i træk!

PR 5000m: 15:17
PR 10 km: 32:04

Khavaquiah Rasmussen

Khavaquiahs favoritdistance er 3000 meter forhindring, som løbes på en atletikbane, hvor man skal forcere forhindringer som bomme og vandgrav. I denne disciplin fik Khavaquiah blandt andet sølv til DM i 2017. Han har også været på landsholdet og har repræsenteret Sparta ved både Danmarksturneringen og E-cup (EM for hold).

PR 5000m: 15:02

800m-løber med masser af mesterskaber

Udover Mads og Khavaquiah løber også Spartas Mihn Kyun Cho med, der som 800m-løber har masser af fart i benene.
Han kan bryste sig af et hav af danske ungdomsmesterskaber på distancer fra 800m til 5000m, og ligesom Khavaquiah og Mads har han repræsenteret Sparta ved Danmarksturneringen mange gange og endda også det danske landshold flere gange. Selvom 5000m ikke er Mihns favoritdistance, klarer han en 5000 meter på bare 14:57!

Oversigt over pacer-tider

Her kan du se en oversigt over de sluttider, du vil kunne løbe efter, hvis du løber med pacerne.

* Vær opmærksom på, at pacerne drejer fra ved 4,7 km og fortsætter i mål med 10 km-løberne.

 WOMEN’S
Pace (min/km) Sluttid 10 km (min) Sluttid 5 km* (min)
4:00 40 20
4:30 45 22:30
5:00 50 25:00
5:30 55 27:30
6:00 60 30:00
6:30 1:05 32:30
7:00 1:10 35:00
 MEN’S
Pace (min/km) Sluttid 10 km (min) Sluttid 5 km* (min)
4:00 40 20
4:30 45 22:30
5:00 50 25:00
5:30 55 27:30
6:00 60 30:00

Hvis du vil deltage i CPH Wo/Men’s Race, koster et startnummer 160 kr. inkl. afterparty med live koncert med Nelson Can, forplejning med pølsehorn, bobler, Mikkeller øl, jordbær, chokolade m.m. Det vil også være muligt at købe mad og cocktails i forskellige food trucks.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

Tilmeld dig CPH Half 2019

 

 

DHL Stafetten København