Vi gør dig klar til Copenhagen Women’s Race

Igen i år har du mulighed for at træne op til Copenhagen Women’s Race sammen med en masse andre seje damer under kyndig og sjov instruktion af byens mest kompetente trænerteam – selvfølgelig anført af coach Karen og coach Esther💪

Nyhed I år træner vi op til to distancer – både 5 og 10 km!

Hvem kan være med?

Alle kan være med, uanset niveau, alder, form og figur. Træningen består af både løb, styrke, teknik og koordination, og alle øvelser kan tilpasses til alle niveauer.

Vi er altid en meget blandet flok, der har det super sjovt sammen, så bare kom med og prøv det!

Til selve løbet løber trænerteamet med som pacere i både hare og skildpadde og får alle i mål i deres bedst mulige tid. Her er ingen for langsomme, og ingen for hurtige.

Hvad koster det?

Ikke en krone, kun lidt sved på panden.

Hvornår starter det?

Første træning er onsdag den 19. april. Vi træner hver onsdag kl. 17.30 frem til løbet.

Hvor træner vi?

Vi mødes ved Sparta Hallen på Gunnar Nu Hansens Plads 11 på Østerbro i København. Herfra løber vi rundt i byens grønne områder – ofte Fælledparken – eller vi træner i Sparta Hallen, på Østerbro Stadion eller på byens bakker, trapper eller andre sjove steder.

Hvad skal jeg gøre?

Alt, du skal gøre, er at møde op omklædt ved indgangen til Sparta Hallen. Der er toiletter og mulighed for opbevaring af tasker indenfor under træningen.

Hvor kan jeg læse mere om træningen?

Et detaljeret program for alle fællestræninger samt tilhørende Facebook-events kan du finde her i god tid, inden det starter.

Følg i mellemtiden med på Facebookeventet for Copenhagen Womens Race her

Hvis du ikke har mulighed for at komme til fællestræningerne, lægger vi selvfølgelig også et træningsprogram op, som du kan følge, uanset hvor du bor.