Posted

Hvis du deltager i DHL Stafetten torsdag d. 1. eller fredag d. 2. september, har du mulighed for at vinde en fantastisk weekendtur for to personer til French Riviera Marathon Nice-Cannes.

I samarbejde med Atout France, Air France og Côte d’Azur Turistråd udlodder vi en fantastisk maratonrejse for to personer til det største franske maraton uden for Paris, French Riviera Marathon Nice-Cannes, fra den 12. – 14. november.

I løbet af en weekend kan du og din rejsepartner nyde hav, palmer, snedækkede bjerge og den franske Rivieras efterårssol samt ikke mindst et 42,195 km langt unikt løb langs den franske riviera!

Maratonløbet starter fra Promenade des Anglais i Nice og har sit opløb på Boulevard de la Croisette i Cannes, tæt ved Festival Palace, hvor den internationale filmfestival i Cannes afholdes.

Præmien inkluderer:

  • Fly t/r København-Nice med Air France 12. – 14. november
  • To hotelovernatninger for to personer
  • 1 billet til Nice-Cannes Marathon den 13. november (kan også deles, så I begge løber et halvmaraton)
  • Transfer mellem Nice lufthavn og hotellet

Deltag 1. eller 2. september til DHL Stafetten – sådan gør du

Når du deltager i DHL Stafetten torsdag den 1. eller fredag den 2. september, skal du blot tage et franskinspireret billede fra DHL Stafetten – fx af dig selv eller sammen med dit hold.

Del billedet på Instagram med hashtag’ene #francedhl og #cotedazurnow

Mangler du noget fransk til dit billede?

Så kom forbi Côte d’Azur Turistråds telt i blok 53 (kun torsdag)

Vinderen offentliggøres mandag den 5. september kl. 12.00 på Facebook.com/spartalob og på Instagram.com/spartalob

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Make a Mark CPH (Aflyst)
Løb 5 /10 km i Fælledparken, så kvinder kan stå stærkere
Lørdag den 20. juni fra kl. 17.00
Alle kan løbe med! (også mænd)

Se alle løb