Praktisk

TID OG STED

DHL Stafetten København 2018 afholdes i Fælledparken fra mandag den 27. august til fredag den 31. august 2018.


PRIS

Prisen er kr. 695,- per stafet- eller walkhold inkl. årets madkasse.

Telte bookes separat hos Stafettelt.


RUTE

Både stafetruten og walkruten er 5 km. Walkruten er adskilt fra stafetruten og har sit helt eget start- og målområde i udkanten af teltbyen.

Langs begge ruter er der masser af musik og underholdning.

Se rutekort her


STARTTIDER

Stafetholdene skydes i gang kl. 18.00, hvor første løber fra stafetholdene med startnumre 1-250 sendes afsted. Der er i alt 22 starter med et minuts mellemrum.

Walk-holdene skydes i gang hver aften kl. 18.30 i én samlet start. Alle fem deltagere på et walk-hold starter samtidigt og følges i mål.

Kom i god tid, så I kan finde jeres plads i startbåsene!

Se alle starttider her


DEPECHE

Depechen, som skal afleveres fra løber til løber samt følge Walk-holdene fra start til slut, er en engangsdepeche, som fremsendes sammen med startnumrene.

Det er vigtigt, at første løber / en af Walk-deltagerne medbringer depechen til start!

Depechen er et tykt stykke karton, som skal rulles sammen inden løbet. Som noget helt nyt er tidtagningschippen placeret på depechen, og der registreres derfor nu ikke kun den samlede holdtid, men også individuelle løbetider.

Se hvordan depechen rulles sammen, så den er klar til brug her

Vær opmærksom på:

  • Engangsdepechen med tidtagningschip fremsendes sammen med startnumrene
  • Depechen er knyttet til de startnumre, som den er hæftet sammen med
  • Første løber (eller en fra Walk-holdet) skal huske at medbringe depechen til start
  • Depecherne hentes ikke længere i skiftezonen

TIDTAGNING: INDIVIDUELLE LØBETIDER VHA DEPECHEN

Ud over holdtider registreres der også individuelle løbetider. Tidtagningschippen sidder i depechen, som følger hver løber (eller hele Walk-holdet) fra start til mål.

I har mulighed for at registrere navne på alle holddeltagere, som ønsker at fremgå af resultatlisten – læs mere nedenfor under Tilmeldingsprofil.

Sådan måles tiderne:

Holdtid: Samlet tid fra første løber krydser startstregen, til sidste løber krydser målstregen, dvs. inkl. skiftetid.
Individuel tid: Tiden fra en løber krydser startstregen, til han krydser målstregen, dvs. uden skiftetid.


TILMELDINGSPROFIL

I kan registrere navne på alle deltagere på jeres stafet- eller walkhold, så navn og individuel tid fremgår af resultatlisten.

I kan angive deltagernes navne ved tilmelding eller senere ved at logge ind på holdets tilmeldingsprofil. I kan selv vælge, hvor mange holddeltagere, der skal angives navn på. I kan angive navne på holddeltagere før, under eller efter løbet.

Det er den person, der har tilmeldt holdet, som har fået tilsendt log in-oplysninger til holdets profil. I tvivl om hvordan I logger ind? Læs mere i FAQ’en her

Tilføj alle holddeltageres mailadresser:

Nu kan I angive alle holddeltageres mailadresser, så alle på holdet modtager den vigtige praktiske information, som tidligere kun blev sendt til tilmelderens mailadresse.


STARTNUMRE

Alle løbere og Walk-deltagere skal placere deres startnummer synligt på brystet, så officials kan guide dig korrekt i skiftezonen.

Alle startnumre er markeret med et lille rødt tal fra 1 til 5. Det er vigtigt, at man løber med det startnummer, der passer til den tur, man løber.

Walk-startnumre er markeret med et W.

Løber man flere ture for samme hold, skal man fra starten tage alle startnumre på for de ture, man løber. Skal man løbe en ekstra tur, drejer man til venstre eller højre lige inden målportalen og videre ud af skiftezonen.


RESULTATER

Resultater kan ses live på sparta.dk, i Sparta Løb App’en og i resultatvisningsteltet i Fælledparken (ved siden af holdfoto).


SKIFTEZONEN

Skiftezonen er det område, hvor alle løbere og walkere starter og løber i mål, og hvor løberne giver depechen videre til holdets næste løber. Man må kun opholde sig i skiftezonen, når det er ens tur til at løbe.

Skiftezonen er inddelt i startbåse – find jeres vha. de opstillede skilte med startnummer-intervaller. Se også nummerintervaller på rutekortet.


HOLDKLASSE

Alle hold har angivet en holdklasse ved tilmelding, enten 5 mænd, 5 kvinder eller mix M/K. Hvis jeres holdsammensætning ændrer sig efter tilmelding, kan I ændre dette på holdets tilmeldingsprofil.


MADKASSEN

Holdets madkasse afhentes i Spartas Udleveringstelt ved indgangen fra Øster Allé mellem kl. 16.30 og 20.00. For at få udleveret madkassen skal man aflevere den madkassekupon, som hvert hold får tilsendt inden løbet.

Læs mere om madkassen her


BESTIL TELT SEPARAT

Telt bookes separat hos Stafettelt, som står for opbygning af teltbyen. Når man booker et telt, får man også borde og bænke med. Der er flere typer og størrelser telte – både store og små fællestelte med fælles grill – eller I kan vælge eget telt.

Vi anbefaler, at man køber startnumre først, og booker telt bagefter.

Man har også mulighed for at medbringe sit eget telt og opstille det i et af de tre privattelt-områder (se kort). Her kan ikke reserveres plads.

Teltbestillingen åbner den 1. marts.


INDSAMLING AF AFFALD

Vi beder jer om at hjælpe med at holde parken ren ved at samle jeres eget affald i den affaldssæk, der findes i madkassen.


OVERSKYDENDE MADKASSER

Sparta Atletik & Motion samarbejder med Fødevarebanken. Alle madkasser, der ikke afhentes, doneres til Fødevarebanken.


BIL- OG CYKELPARKERING

Det kan være vanskeligt at finde parkeringspladser omkring Fælledparken. Trafikken er tæt, og der kræves betaling hele døgnet. Tag derfor bus, tog eller cykel så vidt muligt. Cykler skal parkeres uden for Fælledparken i de særlige cykelparkeringsområder, som fremgår af kortet.

Sparta tager ikke ansvar for evt. parkeringsafgifter i forbindelse med parkering, og vi henstiller til at man altid selv undersøger gældende parkeringsregler.


CYKLER, BABYJOGGERE M.M.

Det er ikke tilladt at løbe med babyjoggere, klapvogne, cykler eller lignende til DHL Stafetten i Fælledparken.


HOLDFOTO

Få et gratis holdfoto i fototeltet på stævnepladsen. Fototeltet ligger lige ved skiftezonen (markering fremgår af oversigtskortet) og har åbent hver dag fra kl. 17.00 til 21.30.