Posted

DHL Stafettens nye walk-rute sikrer flot deltagerfremgang og giver dermed firmasundheden i de sjællandske virksomheder et ekstra boost.

Al løb foregår i gang

Selvom mange nok har oplevet at måtte gå noget af ruten til DHL Stafetten, er det i år for første gang officielt muligt at deltage i DHL Stafetten i gå-tempo.

Her knap to uger før stafetfesten går løs den 29. august, har hele 14,5% af de nuværende 23.000 tilmeldte hold valgt walk-ruten. Samtidig er deltagertallet langt højere end på samme tid sidste år.

“Der er ingen tvivl om, at walk-ruten er den primære årsag til den flotte stigning, vi ser i antallet af deltagere”, udtaler løbschef Lars Nissen, der forventer en samlet deltagerstigning på omkring 10% i forhold til sidste år.

Med hele 30% walk-hold ud af i alt 1500 hold er Region Hovedstaden klart dem, der har taget bedst imod gå-ruten.

Læs også: Dyst mod konkurrenterne til DHL Stafetten

Walk booster firmasundheden

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser med glæde på walk-tilbuddet, der får flere medarbejdere i hovedstadsområdet ud at røre sig.

“Vi har alle sammen rigtig godt af at få rørt os, for fysisk aktivitet og motion er jo en af grundingredienserne, hvis man vil holde sig rask og forebygge sygdom. Derfor er det virkelig positivt, at der er så mange flere, der gerne vil deltage i DHL Stafetten i år”, lyder det fra sundhedsministeren.

“Om man går eller løber er underordnet, for uanset hvad er det godt at få rørt sig. Og så er det i min erfaring også både sjovt og hyggeligt at være med i DHL Stafetten”, fortsætter Løhde, der udover at holde mandagens åbningstale for de mange løbere også løber med hele tre dage – først med partikollegaerne fra Venstre, så med ministeriet, og endelig bare for hyggens skyld.

Sundhedsministeren holder dog fast i at gennemføre stafetten i rask løb:

“Jeg er og bliver en løbenørd, og løb er en fast del af min tilværelse. Derfor bliver min del af stafetten som altid gennemført i raskt løbetempo”.

Stolte af at sætte sundhed på dagsordenen

“Hos DHL har vi fokus på kontinuerligt at finjustere de små detaljer, og med walk-ruten kan endnu flere være med til Danmarks største folkefest. Vi er stolte over at være med til at give så mange mennesker en god oplevelse og sætte sundhed på dagsordenen,” fortæller Susanne Kristensen, Marketing Manager i transport- og logistikfirmaet DHL, som har været hovedsponsor for DHL Stafetten siden 1991.

Læs hele pressemeddelelsen her

Læs mere om DHL Stafetten og tilmeld jeres hold her

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Se alle løb