Presse

Pressekontakt

Presserelaterede henvendelser rettes til:

Thor Thestrup Schnetler, presseansvarlig
E-mail: [email protected]
Tlf.: +45 28 45 38 31

Pressebilleder

Henvendelser vedrørende akkreditering og tilladelse til brug af fotos rettes til [email protected]

Pressemeddelelser

Se oversigt over alle Spartas pressemeddelelser

DHL Stafetten – tid & sted

DHL Stafetten afholdes hvert år i uge 35 i Fælledparken, København. Den 42. udgave af DHL Stafetten afholdes fra mandag den 29. august – fredag den 2. september 2022.

Top 13 over største virksomheder

I 2022 deltager 23.384 hold svarende til 116.920 deltagere. Heraf er ca. 30% walk-hold.

I alt er der 2363 virksomheder fordelt på hele ugen.

Walk-ruten blev lanceret i 2016 og blev straks en succes med 15,4% tilmeldte. Året efter, i 2017, var andelen steget til 20%,  i 2018 til 23%, i 2019 til 25%. I 2022 udgør walk-holdene mere end 30%.

1. Region Hovedstaden (1251 hold)
2. Novo Nordisk (1223 hold)
3. Københavns Kommune (785 hold)
4. Københavns Universitet (623 hold)
5. Forsvaret (330 hold)
6. Nordea Bank Danmark (284)
7. Salling Group (279 hold)
8. Sundhedsministeriet (231)
9. Danske Bank (222 hold)
10. Region Sjælland (220 hold)
11. Skatteministeriet (216 hold)
12. Gentofte Kommune (193 hold)
13. COWI (186 hold)

Intet madspild til DHL Stafetten

Deltagerne vælger, om de ønsker madkassen, der er inkluderet i prisen, eller den lidt mindre snackkasse. Uafhentet mad kommer ikke til at gå til spilde, for overskydende mad doneres til fødevareBanken, som distribuerer den indsamlede mad rundt til væresteder for socialt udsatte.

Sparta samarbejder med fødevareBanken til alle vores løbsevents. Læs mere om fødevareBankens arbejde her

Deltagerantal 1981 – 2022

1981 – 134 hold, 1 løbsdag

– – – – – –

2001 – 6.946 hold, 2 løbsdage

2002 – 7.676 hold, 2 løbsdage

2003 – 8.861 hold, 3 løbsdage

2004 – 10.192 hold, 3 løbsdage

2005 – 12.167 hold, 4 løbsdage

2006 – 13.952 hold, 4 løbsdage

2007 – 16.960 hold, 4 løbsdage

2008 – 20.831 hold, 5 løbsdage

2009 – 24.202 hold, 5 løbsdage

2010 – 25.511 hold, 5 løbsdage

2011 – 25.900 hold, 5 løbsdage

2012 – 24.500 hold, 5 løbsdage

2013 – 24.400 hold, 5 løbsdage

2014 – 23.918 hold, 5 løbsdage

2015 – 22.121 hold, 5 løbsdage

2016 – 24.213 hold, 5 løbsdage

2017 – 24.220 hold, 5 løbsdage

2018 – 24.000 hold, 5 løbsdage

2019 – 23.000 hold, 5 løbsdage

2020 – aflyst pga. COVID-19

2021 – 15.260 hold, 5 løbsdage

2022 – 23.384 hold, 5 løbsdage

Historien bag DHL Stafetten

DHL Stafetten København er et motionsevent, som arrangeres af atletik- og løbeklubben Sparta. Man kan vælge at løbe 5×5 km stafet sammen med sine kollegaer eller gå 5 km i samlet flok på walkdistancen, som blev lanceret i 2016.

Eventet er en enorm løbefest hvor flere end 3500 offentlige og private virksomheder mødes til venskabelig dyst, hyggeligt samvær og kulinarisk hygge i den kæmpemæssige teltby, oplyst af faklernes skær.

DHL Stafetten blev introduceret af Sparta i 1981. Inspirationen kom fra USA, hvor Spartas formand Niels Jørgen Holdt havde set en reklame for en firmastafet. Da det første gang blev holdt i København, foregik det på én dag og med 20 deltagende virksomheder og 134 hold. Stafetten voksede og har i dag omkring 125.000 deltagere fordelt på fem dage. Dermed kan DHL Stafetten København i dag kalde sig verdens største stafetløb.

DHL Stafetten har bredt sig til andre byer i Danmark, hvor eventet afvikles af lokale løbe- og atletikklubber. Logistik- og transportvirksomheden DHL har været landsdækkende hovedsponsor for eventen siden 1991.

Flere virksomheder benytter ikke kun DHL Stafetten som et socialt arrangement alene for deres egne medarbejdere, men i stigende grad også som ramme om anderledes events for hele brancher, på tværs af organisationer, eller mellem virksomheder og samarbejdspartnere.

Virksomheder både fra København og omegn har i den grad taget DHL Stafetten til sig og har været med til at gøre arrangementet til et traditionsrigt virksomhedsevent med fokus på løb, sundhed og socialt samvær. Langt størstedelen af de tilmeldte hold er firmahold, mens resten er idrætsforeninger og andre private fællesskaber.

Sparta Løb nyhedsbrev

Sparta udsender jævnligt nyhedsbreve med nyt om DHL Stafetten og Spartas mange andre løbsevents. Tilmeld dig nyhedsbrevet her. Nyhedsbrevet kan nemt afmeldes igen.

KOMMENDE LØB

Halloweenløb i ZOO
Et (u)hyggeligt familie-Halloweenløb i Københavns ZOO
Søndag den 30. oktober kl. 9.00
Inkl. gratis éntré til ZOO

Nytårsløbet ’22
Lørdag den 31. december på Østerbro
Distancer fra 2 km børneløb til 5, 10 og halvmaraton
Gratis for medlemmer af 'Sparta Klassisk'

Copenhagen Marathon ’23
42,195 km - Søndag den 14. maj 2023 kl. 9.30
Et certificeret World Athletics Road Race Label-event
Gratis for medlemmer af 'Sparta Klassisk'

Se alle løb