Posted

Sparta kan ikke vente længere på de nødvendige retningslinjer for afvikling af større arrangementer og er derfor nødsaget til at aflyse årets Copenhagen Marathon.

Vi håbede til det sidste, at det i år ville blive muligt at løbe Copenhagen Marathon i et særligt corona-tilpasset format, som Sparta havde udarbejdet en plan for. Det er derfor med stor beklagelse, at vi må konstatere, at selvom vi er tæt på, så er tiden nu løbet fra os.

For selvom ekspertanbefalingerne for afvikling af større events og forsamlinger, herunder Copenhagen Marathon, kom sent i sidste uge, skal de først behandles politisk og omsættes til de endelige retningslinjer, som skulle have dannet grundlag for de sidste afgørende godkendelser fra politi og myndigheder.

”I fredags fik vi ekspertgruppens anbefalinger, men vi mangler endnu retningslinjerne, og nu er tiden desværre løbet fra os. Vi kan ikke beskrive, hvor ærgerlige vi er over, at at anbefalingerne kom så sent, at vi ikke kan nå at få udstukket retningslinjerne og indhente de nødvendige myndighedstilladelser, som vi også skal have for at afvikle et event som Copenhagen Marathon,” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.

Løbernes tålmodighed har i den grad været sat på prøve, og alle tilmeldte fik for nogle uger siden mulighed for tidligt at trække deres tilmelding tilbage, hvis de foretrak dette. Det er derfor netop for de sidste loyale løbere, der har fortsat træningen og bevaret troen på, at løbet kunne finde sted, at Sparta har strakt sig så langt som muligt i håbet om at kunne afholde den 42. udgave af Copenhagen Marathon.

Alle tilmeldte til Copenhagen Marathon vil snarest modtage mere information på mail og få mulighed for enten at overflytte tilmeldingen til næste års Copenhagen Marathon, som planlægges afholdt den 15. maj 2022, eller få refunderet tilmeldingsgebyret.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Sommer-atletikskole uge 26-31
Sommeratletikskole for børn 7-15 år
Uge 26 - 31 (obs! uge 26 kun tir-fre)
Hver dag fra kl. 9.00 – 15.00 på Østerbro Stadion

BMW Strandparkløb
5 og 10 km i Amager Strandpark
Onsdag den 30. juni – kl. 18.20, 18.40 og 19.00

Se alle løb