13. august 2026 kl. 18.30
Løberen Havneløbet
:::
Praktisk information
-
13. august 2026 kl. 18.30
-
Vælg mellem 5 km og 10 km
-
240 kr.
-
Gefionspringvandet, København
0 kr. for Sparta Klassisk medlemmer
Is, hygge og løb med vennerne
🇬🇧 Click here for english version
Efter en dejlig sommerferie er det skønt at trække i løbeskoene og tage en smuk tur langs havnefronten og Kastellet.
Torsdag den 13. august afholder vi det traditionsrige og superhyggelige Løberen Havneløbet, hvor du kan glæde dig til en dejlig sommeraften med en 5’er eller 10’er i smukke omgivelser.
Glæd dig til:
💦 Vand og energidrik på ruten
🍦 Lækker is til alle løbere i målområdet
🎵 Løberen cheer zone og musik på ruten
🎉 Hygge, pølser og afslapning i målområdet
🎽 Løberens pop up-shop med skarpe tilbud
🎁 Lodtrækning om præmier fra Løberen
🚾 Toiletter og bagageopbevaring
Alle deltagere kan glæde sig til en lækker is fra Kødbyens is, når de krydser målstregen. Hvis du er mere sulten, sørger vi også for, at der kommer en pølsevogn i målområdet.
Tidsplan på
Race Day
- 17.00: Nummerudlevering og bagagetelt åbner
- 18.30: 5 kilometer starter
- 19.00: 10 kilometer starter
- 20.30: Sidste løber er i mål
Hent dit startnummer i Løberen
Du kan afhente dit startnummer i Løberens butik i København (Nørre Farimagsgade 65) fra fredag den 7. august til og med onsdag den 12. august. Og det er en god idé. Hvis du fremviser dit startnummer, får du nemlig 20% rabat på alt tøj og sko i butikken.
Åbningstider i Løberen
Fredag: 10-18
Lørdag: 10-16
Mandag: 10-18
Tirsdag: 10-18
Onsdag: 10-18
På løbsdagen
Du kan også afhente dit startnummer på løbsdagen. Det foregår fra info-teltet i startområdet fra kl. 17.00 torsdag den 13. august. Startområdet er ved Gefionspringvandet/Churchillparken, Kbh K.
Kom en time før, du skal løbe. Så er der god tid til at stå i kø efter dit startnummer, klæde om og varme op.
Hvad er inkluderet
Ved deltagelse til løbet får du:
- Vand, frugt og energidrik i start- og målområdet
- En lækker is fra Kødbyens Is efter løbet
- En certificeret og opmålt rute
- Startnummer
- Præmier til Top-3 M/K på 5 og 10 kilometer
- Tidtagning inkl. splittider hver 5 km
- Digitalt diplom
Tag dine venner, klubkammerater eller kæreste med. Vi glæder os til at se dig til en hyggelig sommeraften med løb ved Kastellet.
Nyhed: Book et aflåst Volt-skab
Har du værdigenstande, du gerne vil passe ekstra godt på, mens du løber? Så kan du i år leje et aflåst Volt-skab i startområdet. Book skabet på forhånd og spar penge.
Læs mere her
Se ruten til Løberen Havneløbet 2026
Glæd dig til en rute med havnen på den ene side – og flere hundrede års danmarkshistorie med Kastellet, Gefionspringvandet og Den Lille Havfrue på den anden.
Findpuds formen inden løbet
Vil du finpudse formen, inden det går løs til Løberen Havneløbet? Og få en masse skarpe tips, du kan bruge i din træning fremover?
Så kom til intervaltræning med Løberen onsdag den 5. august kl. 17.00.
Vi mødes i Løberens butik i København og sætter kurs mod Fælledparken, hvor vi giver den gas.
Og bare rolig: Alle kan være med. Vi tilpasser tempo og distance efter den enkelte, og der vil være trænere fra Løberen forrest og bagerst, så alle kommer med rundt.
Når vi er færdige, jogger vi tilbage til butikken. Her vil der være lidt forfriskninger, 20% rabat på tøj og sko samt lodtrækning om startnumre til Løberen Havneløbet.
Bonus: Hvis du har lyst, kan du bruge turen til at teste Nikes allerhurtigste sko. De bliver fordelt, inden vi løber mod Fælledparken.
3 deltagere fortæller
Christopher Pettersson
“Jeg løb Havneløbet sidste år med min svoger. Nu er det blevet en tradition, så vi gør det igen. Så kan jeg også træne mit pace til Copenhagen Half Marathon til et rigtigt løb.
Det er en god træning med de sving, der er til Havneløbet. Hvis jeg kan klare det, så kan jeg også klare det til halvmaraton.”
– Christopher Pettersson, 31 år, Valby
Lillian Rasch Madsen
“Det er en rigtig lækker og flot rute, som er godt afmærket. Jeg er vild med, at man løber nedad ved springvandet tæt på målstregen. Det er jo superfedt. Og så er den virkelig publikumsvenlig.
Løbet ligger et rigtig godt tidspunkt i sæsonen, man kan komme roligt i gang efter sommeren og fx få testet formen inden DHL Stafetten.”
– Lillian Rasch Madsen, 56 år, Nørrebro
Peter Malinowsky
“Det er første gang, jeg løber Havneløbet. Jeg har brugt det som en 10 km-test forud for Copenhagen Half Marathon. Det er virkelig en fed og flad rute, hvor man kommer forbi en masse spændende steder.
Det var også nemt at komme hen til løbet. og nummerudleveringen inden starten gik også helt perfekt.”
– Peter Malinowsky, 56 år, Buddinge
Havneløbet: Spørgsmål
Her kan du finde svar på spørgsmål vedrørende Løberen Havneløbet.
Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
-
Se deltagerlisten til Løberen Havneløbet 2026 her.
Du kan også se sidste års deltagere og resultater.
-
Du har to muligheder for at afhente dit startnummer.
1. Hent dit nummer hos Løberen
Du kan hente dit startnummer i Løberens butik i København i dagene op til løbet. Nærmere info følger.Du finder Løberen her:
Nørre Farimagsgade 65
1364 København KÅbningstider:
Lørdag: 10:00 – 16:00
Mandag-onsdag: 10:00 – 18:002. Få dit nummer på løbsdagen
Du kan også afhente dit startnummer på løbsdagen. Det foregår fra info-teltet i startområdet fra kl. 17.00 på løbsdagen.Startområdet er ved Gefionspringvandet / Churchillparken, Kbh K.
Kom mindst en time før starten, da vi forventer kø. Der er nemlig mange numre, der skal udleveres.
-
Startnummeret skal være placeret på tøjet, når du løber.
Der sidder en tidtagningschip i startnummeret så sørg for ikke at bøje startnummeret.
Vær opmærksom på ikke at tage armen foran startnummeret, når du passerer start og mål (eksempelvis i forbindelse med start og stop af sportsur).
-
Vi sender de to distancer afsted på forskellige tidspunkter.
5 km bliver sendt afsted 18.30, og dem, der skal løbe 10 km, bliver sendt afsted klokken 19.00.
-
Der vil være væskedepot med vand og energidrik i start- og målområdet.
Da ruten er er på 5 kilometer, kan de deltagere, som løber 10 kilometer, benytte væskedepotet i mål som midtvejsdepot.
-
Der vil være bemandet bagageopbevaring til løbet.
Bagageopbevaringen er overvåget, men foregår stadig på eget ansvar.
-
Selvom der er meget at kigge på langs den smukke rute, kan det godt betale sig at træde speederen i bund og fokusere blikket på målet.
Der er nemlig gavekort fra Løberen til første, anden og tredjepladsen for både mænd og kvinder på 5K og 10K.
Præmierne er fordelt sådan her:
· 1. M/K 500 kr.
· 2. M/K 300 kr.
· 3. M/K 200 kr.OBS: Gavekortene skal bruges i Løberens butikker og kan ikke ombyttes til kontanter.
-
Efter løbet kan du finde dit resultat fra Løberen Haveneløbet 2026 her nedenfor.
-
Har du værdigenstande, du gerne vil passe ekstra godt på, mens du løber? Så kan du leje et aflåst Volt-skab i startområdet.
