31. december 2024 kl. 09.00
Nytårsløbet 2024

Praktisk information
-
31. december 2024 kl. 09.00
-
Vælg mellem 2 km, 5 km, 10 km og 21,1 km
-
Fra 120 kr.
-
Gunnar Nu Hansens Pl. 11, København Ø

Snør løbeskoene og saml venner og familie til årets sidste løbsfest
Nytårsløbet er årets store brag af en slutspurt for børn og voksne på alle niveauer.
Børnene løber 2 km kl. 9 og 10. Du kan løbe 5 eller 10 km
kl. 09:30 eller kl. 11:00. Hvis du er frisk på et halvmaraton, så skyder vi det i gang kl. 9.30.
Opdatering 29/12 kl. 14:10:
Halvmaraton samt 5 og 10 km med start kl. 9:30 er udsolgt.
Du kan stadig tilmelde dig familieløbet kl. 09:00 og 10:00 samt 5 og 10 km med start kl. 11:00
Efter løbet ønsker vi hinanden godt nytår med lidt lækkert til store og små.
Husk udklædningen! Der er præmier til 20 af de bedst og festligste udklædte Præmien er en voucher til en lækker juice eller shake, der skal indløses i Joe & The Juice foodtrucken på pladsen. Husk, at voucheren kan kun bruges denne dag og skal indløses på pladsen.

Hvad er inkluderet
Ved deltagelse til løbet får du:
- Certificeret og opmålt rute på 2, 5, 10 eller 21,1 km
- Tidtagning inkl. splittider hver 5. km⏰
- Bobler og kransekage og juice til børn
- High5 energidrik på ruten og i start- og målområde🥅
- Mulighed for at vinde præmier for bedste udklædning
- Fed livemusik og DJ på 5, 10 og 21,2 km-ruterne
- Live tracking i appen 📱
- Digitalt diplom💾
I Joe & The Juice-foodtrucken på pladsen kan du købe sandwich, juice og lækre shakes.
Som noget nyt kan du i år tilmelde dig som medfølgende voksen for 30 kr., hvis du skal ledsage et barn på 2 km-ruten. Som medfølgende voksen får du bobler og kransekage, men ikke et egentligt startnummer og ingen tidsregistrering. Og kun en voksen per barn.
Du kan kun tilmelde dig som medfølgende voksen på 2 km-ruten.


Kort over pladsen og start/mål
Se hvor børneløbet starter, hvor de andre løb skydes i gang, og hvor bagage kan indleveres.
Nytårsløbet – spørgsmål
Her kan du finde svar på spørgsmål vedrørende Nytårsløbet.
Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
Se kort
Her kan du se kort over pladsen. Se hvor du finder hhv. startstregen til børneløbet, og den til de øvrige løb. Du kan også se, hvor du kan indlevere bagage.
-
Du kan afhente dit startnummer i dagene op til løbet:
Søndag den 29. december, kl. 10-17
Mandag den 30. december, kl. 10-17Du kan også afhente dit startnummer på selve dagen fra kl. 8, men da forventer vi lange køer, så kom i god tid.
Afhentningen foregår fra telte foran Spartas bygninger på Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø.
Startnummeret skal være placeret på tøjet, når du løber.
Der sidder en chip i startnummeret, så lad være med at tage armen foran startnummeret, når du passerer start og mål (eksempelvis i forbindelse med start og stop af sportsur).
-
Der vil være bemandet bagageopbevaring til løbet fra kl. 8 til sidste løber er i mål. Bagageopbevaringen er dog fortsat på eget ansvar.
Du finder bagageopbevaringen i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbro.
Bemærk, indgang til bagageopbevaring sker fra stadion-siden og altså fra bagsiden af Idrætshuset.
Gå ind af porten ved siden af Spartas kontor og gå mod stadion. Følg skiltningen og gå til venstre langs Idrætshuset.
-
Der vil være præmier til første, anden og tredjepladsen for både mænd og kvinder. Præmierne fordeles således:
1. m/k 500 kr. gavekort til Sports World + 10-turs klippekort til Joe & The Juice
2. m/k 300 kr. gavekort til Sports World + juicevoucher til Joe & The Juice
3. m/k 200 kr. gavekort til Sports World + juicevoucher til Joe & The JuiceDer er også præmier til 20 af de sjoveste og bedst udklædte små og store løbere.
Udklædningspræmien er en voucher til en lækker juice eller shake, der skal indløses på dagen i Joe & The Juice-foodtrucken på pladsen.
-
Du kan se deltagerlisten her.
-
Efterhånden som løberne til Nytårsløbet 2024 kommer i mål, bliver resultatlisten opdateret her.