31. december 2025 kl. 09.00
Nytårsløbet 2025
Praktisk information
-
31. december 2025 kl. 09.00
-
Vælg mellem 2 km, 5 km, 10 km og 21,0975 km
-
Fra 130 kr.
-
Gunnar Nu Hansens Pl. 11, København Ø
Snør løbeskoene og saml venner og familie til årets sidste løbsfest
Nytårsløbet er årets store brag af en slutspurt for børn og voksne på alle niveauer.
Her kan man løbe med på 2 km (børneløb) samt 5, 10 og 21,0975 km.
Starttidspunkterne er:
- Klokken 9:00 & 10:00 – 2 km Børneløb
- Klokken 9:30 – 5 km, 10 km og 21,0975 km (OBS: Denne start er udsolgt. Det er dog muligt for Sparta Klassisk medlemmer at tilmelde sig)
- Klokken 11:00 – 5 km og 10 km
Efter løbet ønsker vi hinanden godt nytår i Sparta Hallen med bobler og lidt lækkert til store og små.
Husk udklædningen! Der er præmier til 20 af de bedst og festligste udklædte.
NB: Bemærk, at starten kl. 9:30 er udsolgt.
Medfølgende voksen ved børneløbet
Børnløbet er for børn og unge op til 15 år. Det er muligt for voksne at tilmelde sig som medfølgende voksen for 30 kr., hvis man skal ledsage et barn på 2 km-ruten. Som medfølgende voksen får man bobler og kransekage, men ingen tidsregistrering. Det er kun muligt at tilmelde én medfølgende voksen per barn.
Hvad er inkluderet
Ved deltagelse til løbet får du:
- Certificeret og opmålt rute på 2, 5, 10 eller 21,0975 km
- Tidtagning inkl. splittider hver 5. km
- Bobler og kransekage og juice til børn
- High5 energidrik på ruten og i start- og målområde
- Mulighed for at vinde præmier for bedste udklædning
- Fed livemusik og DJ på 5, 10 og 21,0975 km-ruterne
- Live tracking i appen
- Digitalt diplom
Find din rute her
Kort over pladsen og start/mål
Se hvor børneløbet starter, hvor de andre løb skydes i gang, og hvor bagage kan indleveres.
JOE & THE JUICE på pladsen og MENY klar med nytårsmenuen
I år triller den ikoniske foodtruck fra JOE & THE JUICE ind på pladsen. Hele dagen kan du købe friskpressede juicer, milkshakes, lune sandwiches og varm kaffe. perfekt som optankning før din start eller som hygge efter dit løb.
Vil du gøre det ekstra nemt for dig selv på årets sidste dag, kan du bestille en Nytårsmenu hos MENY på Østerfælled Torv. MENY står klar med en lækker 4-retters menu, som du kan hente mellem kl. 8.00 og 15.00 den 31. december. Det betyder, at du kan fokusere på løbet og bagefter afhente maden blot tre minutters gang fra målstregen. Der er også mulighed for at købe en børnenytårsmenu. Det bliver det ikke nemmere, inden nytårshyggen starter om aftenen.
Nytårsskål efter løbet
Årets sidste løbetur skal selvfølgelig fejres på behørig vis. Når du har krydset målstregen er det tid til at gå ind i Sparta Hallen med venner og familie, hvor vi byder på kransekage, bobler (med og uden alkohol) og forfriskninger til alle de seje børn. Det er den perfekte anledning til at ønske hinanden godt år. Og til at styrke sig efter løbeturen.
Nytårsløbet – spørgsmål
Her kan du finde svar på spørgsmål vedrørende Nytårsløbet.
Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
-
Du kan afhente dit startnummer i følgende tidsrum:
LØBEREN i København
Nørre Farimagsgade 65, 1364 KøbenhavnTorsdag d. 18. december: 10:00-18:00
Fredag d. 19. december: 10:00-18:00
Lørdag d. 20. december 10:00-18:00
Søndag d. 21. december 10:00-16:00
Mandag d. 22. december 10:00-19:00
Tirsdag d. 23. december 10:00-16:00
Lørdag den 27. december 10:00-18:00
Søndag d. 28. december 10:00-16:00
Mandag d. 29. december 10:00-18:00
Tirsdag d. 30. december 10:00-18:00Du kan også afhente dit startnummer på selve dagen foran Sparta Atletik & Løb, men da forventer vi lange køer, så kom i god tid. Afhentningen foregår fra telte foran Spartas bygninger på Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø.
Startnummeret skal være placeret på tøjet, når du løber.
Der sidder en chip i startnummeret, så lad være med at tage armen foran startnummeret, når du passerer start og mål (eksempelvis i forbindelse med start og stop af sportsur).
-
Løbet finder sted uden for Spartas klubhus på Gunnar Nu Hansens Plads 11. Vi opfordrer til, at du lade bilen stå, da der er mange deltagere. Der er cykelparkering i området, og alternativt anbefaler vi at tage Metroen til Trianglen eller Vibenhus Runddel. Begge Metrostationer er tæt på start- og målområdet.
-
Der vil være bemandet bagageopbevaring til løbet fra kl. 8 til sidste løber er i mål. Bagageopbevaringen er dog fortsat på eget ansvar.
Du finder bagageopbevaringen i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbro.
Bemærk, indgang til bagageopbevaring sker fra stadion-siden og altså fra bagsiden af Idrætshuset.
Gå ind af porten ved siden af restaurant Bottega Estadio 1912 og gå mod stadion. Følg skiltningen og gå til venstre langs Idrætshuset. Se mere på kortet i linket.
-
Der vil være præmier til første, anden og tredjepladsen for både mænd og kvinder.
Der er også præmier til de sjoveste og bedst udklædte små og store løbere.
-
Du kan se deltagerlisten her.
-
Efterhånden som løberne til Nytårsløbet 2025 kommer i mål, bliver resultatlisten opdateret her.
