Få overblikket over afspærringer til Copenhagen Sprint
World Tour-cykelløbet Copenhagen Sprint afholdes i weekenden, den 13.-14. juni, og her er Sparta operatør på rundstrækningen i København. Cykelløbet medfører trafikale ændringer i store dele af byen.
Se trafikinfo og et interaktivt kort over ruten samt trafiksluser her:
https://copenhagensprint.com/trafikinfo/
Rundstrækningen lukket fra lørdag kl. 06.00 til søndag aften kl. 20.00.
- Målområdet på Sølvgade lukkes for trafik allerede fra fredag den 12. juni 12.00 til søndag kl. 22.00.
- Der er syv trafiksluser i København, hvor biler kan passere. Sluserne er lukket lørdag den 13. juni fra kl. 13.00-17:30 og søndag den 14. juni kl. 10.00-16:30.
- Der er forbud mod standsning og parkering langs hele rundstrækningen fra fredag d. 12. juni kl. 12.00 og frem til søndag d. 14. juni kl. 22.00.
Vi anbefaler at komme ned i gaderne og opleve den gode stemning, mens verdens bedste cykelryttere passerer forbi.
Skal du krydse byen, så anbefales det at tage metro og s-tog.
Vi takker på forhånd for forståelsen og beder om, at afspærringerne og de frivilliges anvisninger respekteres.

Hvis du vil vide mere
Har du yderligere spørgsmål til ruten eller afspærringen, kan du skrive til [email protected]
