Posted

I hele Danmark er træningen er startet frem mod CPH Half. I Sparta og 25 andre byer i Danmark arrangeres der gratis træning med støtte fra Nordea-fonden.

Er du i gang med at træne op til søndag den 15. september, når den 5. udgave af CPH Half løber af stablen?

Så har du mulighed for at blive en del af et lokalt træningsfællesskab, når Sparta, der sammen med Dansk Atletik arrangerer CPH Half, med støtte fra Nordea-fonden igen i år arrangerer gratis fællestræning i mere end 25 byer i hele Danmark, ja endda i Malmö og Flensburg også.

Et lokalt træningsfællesskab med skræddersyede forløb

Klubber og løbefællesskaber over hele landet har sluttet sig til CPH Half træningsprogrammet og tilbyder dermed skræddersyede træningsforløb, som man gratis kan deltage i.

Nogle klubber træner hver uge, andre har fastlagt nogle enkelte “træningssamlinger” op til løbet.

Flere steder har allerede startet træningen op i juni, og resten af stederne går i gang i starten af august, f.eks. Sparta, som afholder 6 gratis søndagstræninger.

Et socialt fællesskab

Ideen er, at man ikke kun får et målrettet løbeprogram, men også bliver en del af et stærkt socialt fællesskab. Dermed bliver det sjovere og meget nemmere at bevare fokus og holde motivationen frem mod den store dag.

Samtidig har man mulighed for at sparre med sine løbekammerater og få gode råd og tips af de dygtige og engagerede trænere, der står for træningerne de forskellige steder.

Find dit lokale løbefællesskab

Der er træning både på Sjælland, Fyn, i Jylland samt i Malmö og Flensburg.

Find dit lokale træningsfællesskab her

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

Tilmeld dig CPH Half 2019

 

 

DHL Stafetten København