54818048076 f8f60bb49e o scaled

Flotte præstationer af Sparta-løbere i Odense

Billede: Rune Clausen

Søndag dannede Odense rammen om årets danske mesterskab i maraton, hvor landets langdistanceløbere var samlet til kamp om medaljer og holdtitler.

Christian Okkels stod for en af dagens helt store præstationer ved DM Marathon i Odense. Med et veltilrettelagt løb løb han ind som nummer tre i tiden 2.22.57 – en ny personlig rekord – og sikrede sig dermed en flot bronzemedalje.

Bag ham fulgte holdkammeraterne Simon Holbek (2.23.48) og Henrik Holm (2.24.12) tæt efter på fjerde- og femtepladsen. Sammen gjorde de tre Sparta-løbere arbejdet færdigt og vandt holdguld foran AGF og Odense.

Også hos kvinderne blev det til sejr i holdkonkurrencen. Luna Paltorp løb en imponerende fjerdeplads hjem i 2.47.56 – hele 12 minutter hurtigere end hendes tidligere personlige rekord. Med stærk opbakning fra Idinna Lützhøft (2.55.39) og Katrine Hein Bünger (3.02.52) sikrede Sparta sig endnu et holdmesterskab, blot to minutter foran nærmeste konkurrent.

I mastersklasserne blev det til yderligere syv medaljer til Sparta:

  • Sølv: Henrik Holm (M30)
  • Sølv: Christian Birch Okkels (M35)
  • Bronze: Simon Holbek Kønigsfeldt (M35)
  • Guld: Katrine Hein Bünger (K35)
  • Guld: Idinna Lützhøft (K40)
  • Sølv: Maibritt Kristoffersen (K50)
  • Guld: Hans Christian Køie Poulsen (M60)

Alt i alt kunne Sparta tage hjem fra Odense med to holdmesterskaber, en individuel bronzemedalje og en flot medaljehøst i masters.