Fortryllende formiddag i Tivoli
480 børn, unge og voksne løb lørdag formiddag rundt i Tivoli på en smuk septembermorgen i høj solskin og endnu højere humør.
Den fortryllende, ikoniske have midt i København åbnede nemlig dørene for Garden Run in Tivoli, hvor deltagerne kunne løbe, gå og nyde en 800m lang rute, inden haven åbnede for offentligheden.
Jo flere runder man kunne løbe på 30 minutter, des flere penge samlede deltagerne i fællesskab ind til SMILfonden. For hver runde, en deltager gennemførte, donerede Sparta nemlig 10 kr til fonden, der arbejder for at skabe et bedre liv for børn med kroniske sygdomme.
Umiddelbart efter løbets afslutning overrakte Sparta en check på 35.000 kr til SMILfonden.
Tusind tak til Tivoli for gæstfriheden og samarbejdet, til SMILfonden for engagementet, og aller mest til alle jer, der deltog og bidrog så flot til det gode formål.
Resultater og billeder
Spartas fotografer var på pletten, og du kan se alle de gode billeder samt resultater fra løbet på de to links herunder.
Resultater
Billeder