Frivillig til atletikevents

Hvorfor skal du hjælpe til som frivillig?

Frivillige er altafgørende for, at vi kan skabe nogle gode atletikstævner for vores atleter i Sparta. Dette
gælder både for vores børne- og ungdomsstævner og vores elitestævner.

Når du melder dig som frivillig er du med til at sikre, at Sparta kan tilbyde gode stævner til alle vores atletikatleter. Som frivillig får du desuden mulighed for at komme helt tæt på atleterne. For forældre vil det f.eks. betyde at man indimellem kan være helt tæt på sit barns konkurrence, og i andre sammenhænge, at man kan komme helt tæt på nogen af de store danske og internationale stjerner. Melder du dig som frivillig, vil din hjælp være yderst værdsat.

Opgaver

Vi har brug for hjælp til mange forskellige opgaver, så alle kan bidrage. De fleste opgaver kræver ikke særlige færdigheder. Opgaverne kan oftest klares med en kort introduktion på dagen. Enkelte opgaver kræver dommerkort, men dette tager vi højde for ved fordelingen af opgaver.

Opgaver du eller din klub kan hjælpe med, kan blandt andet være:

  • Holde målebånd
  • Rive sandkasse
  • Flytte hække
  • Køkkentjans
  • Stå i kiosk

og meget mere.

Dommeruddannelse

I Sparta vil vi rigtig gerne have en masse frivillige med dommerkort. Derfor tilbyder vi også, at betale for, at
vores frivillige kan tage en dommeruddannelse.

Lyder dette interessant er du velkommen til at skrive til [email protected].

Vil du hjælpe os med at gøre en forskel?

Nye venskaber

Glæde

Udvikling

Meld jer som frivillig eller hjælpeklub

Du kan enten melde dig som:

  • Frivillig (enkeltperson/-er)
  • CVR-registreret klub/forening (gruppe)

Kontakt os på
[email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig/jer.