Posted

Vil du gerne kunne løbe halvmaraton til september? Eller kunne du bare godt tænke dig selskab på weekendens løbeture? Så kan du gratis løbe med Spartas fartholdere til fællestræningen frem mod Copenhagen Half Marathon hver søndag klokken 9.30 startende den 7. august.

Søndag den 18. september lægger København og Frederiksberg gader til Copenhagen Half Marathon, som er en kæmpe løbefest for motionister med sublim underholdning samt eliteløbere fra hele verden, som vil prøve kræfter med den superhurtige og rekordegnede rute.

I den forbindelse er den gratis fællestræning et tilbud til alle løbere, som gerne vil i form til den store begivenhed. Men du kan også sagtens løbe med, selvom du ikke planlægger at løbe med til september.

Sådan foregår det

Træningen bygges op over seks søndage fra 8 km til 17 km, hvorefter der afslutningsvis trappes ned med 13 km. Skal du løbe med i Copenhagen Half Marathon, anbefales det at supplere med to-tre kortere ture i løbet af ugen.

Det er desuden muligt at deltage i motionsløb undervejs i træningsforløbet, så du kan teste formen med tilskueropbakning og den helt rigtige løbsstemning.

Vi mødes klokken 9.30 ved Østerbro Stadion, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Der er mulighed for bagageopbevaring, omklædning og bad i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads 7.

Fællestræningen på Facebook

Der bliver lavet begivenheder på Facebook for hver enkel træningsgang, således at det er muligt at holde sig opdateret om ændringer af ruten, gode råd til påklædning om meget mere.

Begivenhederne bliver oprettet på Copenhagen Half Marathons Facebook-side, så husk at give den et like, så du kan holde dig opdateret.

Gå til CPH Half på Facebook her

Det praktiske
  • Hvor: Afgang fra Østerbro Stadion
  • Hvornår: Hver søndag klokken 9. 30 fra den 7. august og frem mod CPH Half
  • Tilmelding: Det er gratis at være med, og du skal ikke tilmelde dig.
  • Information: Find mere information på cphhalf.dk eller på facebook.com/cphhalf

Læs mere om fællestræningen her

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Se alle løb