Ida jagter finaleplads ved VM
Billede: Deca Tex och Bild
Efter en stærk indendørssæson er 24-årige Ida Beiter Bomme klar til at stille til start ved indendørs-VM, der afvikles fra 20. til 22. marts i Torún, Polen.
Danmark stiller denne gang med én enkelt deltager, og det er Ida, der repræsenterer de danske farver på 60 meter hæk.
Hun kommer til mesterskabet med solid form. I løbet af sæsonen har hun forbedret sin personlige rekord to gange, senest til 7,95 sekunder. Tiden blev sat i starten af februar ved Meeting Metz i Frankrig, hvor hun opnåede en tredjeplads. Kort efter fulgte hun op med en sejr ved Gold Label stævne Meeting Belgrade i Serbien.
VM i Torún bliver Idas andet indendørs verdensmesterskab. Ved sidste års indendørs-VM løb Bomme sig frem til en semifinale, og denne gang er ambitionen at tage skridtet videre og nå en finaleplads. Søndag gælder det alle tre runder på 60 meter hæk, fra indledende heats til en eventuel semifinale & finale senere på aftenen.
VM kan følges direkte på DR2, mens startlister, tidsskema og live-resultater er tilgængelige her.
Program (60 meter hæk, søndag):
-
12:55 – Indledende runder
-
18:51 – Semifinaler
-
20:13 – Finale
