Jobannonce – Digital Redaktør

Vil du være med til at udvikle, vedligeholde og strømline de digitale platforme for en af Danmarks største sports- og idrætsaktører?

Sparta Atletik & Løb er en sværvægter inden for atletik, løbetræning og sportsevents. Og vi søger dig, der vil være med til at løfte vores digitale tilstedeværelse til nye højder. Som digital redaktør skal du sikre opdateret indhold, stringens, effektivitet og udvikling på vores hjemmesider og apps. Og du kan godt kridte løbeskoene, for der er allerede en del platforme at holde styr på – og flere nye på vej.

Vi har brug for en holdspiller, der har lyst til at arbejde på tværs af løb, atletik og sportsevents, og som kan sige ja til disse ting: Har du forståelse for den gode digitale brugerrejse? Kan du organisere og formidle information og nyheder på en brugervenlig og engagerende måde? Og kan du påvirke adfærd med digitalt indhold?

Du kommer med på en travl og spændende rejse i 2023, hvor vi allerede har skudt udviklingen af en række nye hjemmesider og store digitale udviklingsprojekter i gang. Men vi er langt fra i mål, og du skal være med til at drive processen videre. Du vil indgå i vores udviklings- og kommunikationsteam, hvor du primært skal sikre, at vores brands fremstår tydelige og ensartede på alle vores platforme, og at vores events bliver formidlet på en struktureret, tilgængelig og inspirerende måde.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At optimere brugernavigationen på vores hjemmesider og understøtte udviklingen af nye funktionaliteter
  • At udarbejde indhold målrettet hjemmesidernes brugere
  • At SEO-optimere vores hjemmesider
  • At understøtte formidlingen på tværs af Spartas digitale platforme

Faglige kompetencer, vi leder efter:

  • 3-5 års erfaring med at udarbejde og strukturere indhold til digitale platforme
  • En relevant medie- eller kommunikationsfaglig uddannelse
  • Forståelse for at skabe kommunikation, der understøtter den gode digitale kunderejse
  • Flair for opdatering, styring og drift af hjemmesider
  • Erfaring med CMS-systemer samt gerne med SEO-optimering

Som person er du:

  • Initiativrig og god til at gøre komplicerede opgaver til enkle kommunikérbare løsninger
  • Erfaren inden for sportens og idrættens verden
  • Selvstændig og trives med både at have og tage ansvar
  • Fleksibel og i stand til at arbejde under pres og med deadlines
  • God til at bevare overblikket, rulle ærmerne op, når det gælder, og følge dine opgaver helt til dør

 

Om Sparta Atletik & Løb:

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet (bogstaveligt talt – vores bedste stangspringere springer over 5 meter, så det kræver lidt ekstra plads), og vi lægger vægt på et godt fællesskab på arbejdspladsen. Du bliver en del af en travl og samtidig spændende arbejdsplads, hvor nyheder og resultater skal formidles, når de sker. Vores events ligger ofte i weekenden, og du må derfor være parat til at arbejde og være tilgængelig på skæve tidspunkter. Samtidig har vi stor forståelse for, at det kan være nødvendigt at arbejde hjemme af og til, hvilket er en mulighed, hvis behovet opstår.

Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor på Gunnar Nu Hansens Plads 11 på Østerbro, hvor du bliver en del af vores team med cirka 20 andre fuldtidsansatte kollegaer.

Sparta er en non-profit atletik- og løbeforening med 1400 medlemmer. Vi har atleter, der repræsenterer Sparta og Danmark til DM, EM, VM og OL, og vi har samtidig en stor bredde- og ungdomsafdeling. Sparta er også en af Europas største arrangører af sportevents, og vi afvikler op mod 20 events om året, herunder blandt andet Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Athletics Games og DHL Stafetten København.

Stillingen er som udgangspunkt en fast stilling med start hurtigst muligt. Løn aftales efter kvalifikationer.

 

Ansøgning og spørgsmål rettes til:

Dorte Vibjerg, adm. direktør i Sparta Atletik & Løb
[email protected]
+45 22622026

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.