Posted

Har du spørgsmål vedrørende Änglamark Nytårsløbet? Find svar her. Kundeservice holder lukket fra mandag den 23. december – søndag den 29. december.

Spartas kundeservice går i år på juleferie fredag den 20 december og er først tilbage igen mandag den 30. december. I mellemtiden svarer vi kun i begrænset omfang på mail og kan derfor ikke garantere svar her.

Har du spørgsmål vedr. Änglamark Nytårsløb, kan du finde de oftest stillede spørgsmål her.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan tilmelde dig online på Spartas hjemmeside, så længe der er startnumre ledige.
Obs! Der er plads til maks. 7000 deltagere, heraf ca. 4500 med start kl. 9.30. 

Løbet forventes udsolgt, og når der er udsolgt, er det ikke muligt at gøre nogen undtagelser. Det er muligt, at vi lukker for enkelte distancer eller starttidspunkter før andre.

Hvordan ved jeg, om der er udsolgt?

Du kan se her på deltagerlisten, hvor mange der er tilmeldt. Vi lukker ved 7000 deltagere, men enkelte distancer kan godt være lukket forinden, da der kun er 4500 pladser til første start kl. 9.30.

Følg også med på facebookeventet, hvor vi prøver at holde jer opdateret, når vi nærmer os udsolgt.

Hvordan får jeg mit startnummer?

Startnumre skal afhentes i Sportmaster Parken, Østerbrogade 79, København Ø, fra 2. – 30. december inden for butikkens åbningstider.

På løbsdagen kan startnumre også hentes i Sparta Hallen fra kl. 8.00. Sørg i så fald for at komme i god tid og afsæt tid til kø.

Obs! Når du henter startnumre i Sportmaster, kan de desværre ikke hjælpe med at ændre starttid, købe ekstra startnumre eller den slags. Her er der kun tale om udlevering.

Jeg har ikke modtaget startkort eller bekræftelsesmail. Hvad gør jeg?

Du får din bekræftelsesmail og startkort med det samme, du har tilmeldt dig. Dit startkort indeholder information om dit startnummer m.m., og du skal bruge det, når du skal have udleveret dit startnummer. Tjek, om dit startkort kan være endt i dit spamfilter.

Hvis du ikke har dit startkort, kan du ikke få dit startnummer udleveret i Sportmaster inden løbet, men du må vente med at få det udleveret til på løbsdagen, hvor informationen åbner kl. 8.00.

Obs! Hvis du SLET ikke har modtaget noget på mail, kan der være gået noget galt med din tilmelding. Tjek altid, om du er på deltagerlisten, og om betalingen er trukket fra din konto. Hvis du er på deltagerlisten, og betalingen er trukket fra din konto, er du tilmeldt. Du kan finde alt relevant information, du har brug for at vide, på løbssiden.

Jeg har betalt via MobilePay, men har ikke modtaget en kvittering

Dette er et problem, vi desværre oplever indimellem. Problemet opstår typisk, når man køber startnummer på mobilen med MobilePay. Ved valg af MobilePay, bliver der automatisk skiftet til MobilePay-appen, hvor man skal swipe til højre for at godkende købet. Når dette er sket, vil man automatisk blive ført tilbage til ens browser, hvor købet vil blive registreret hos os/Sparta. Problemet opstår, hvis du lukker MobilePay-appen ned ved at klikke på Home-knappen (på en iPhone) og ikke bliver ledt tilbage til browservinduet – og dermed ikke fuldender registreringen i vores system. Pengene er derfor blot reserveret hos MobilePay, men købet er ikke gennemført og eksisterer derfor ikke hos os/Sparta. Du skal derfor lave en ny tilmelding, såfremt løbet ikke er udsolgt. Hvis du ved en fejl tilmelder dig to gange, kan du være sikker på, at vi altid refunderer altid pengene.

Er du i tvivl, om du er tilmeldt? Så tjek om du fremgår af deltagerlisten, og om pengene er trukket på din konto.

Hvis der ved en fejl er reserveret et beløb fra MobilePay på dit kort, bliver pengene automatisk frigivet efter 30 bankdage. Du kan derfor afvente, at reservationen udløber. MobilePay kan ikke slette reservationen. Hvis du ønsker at få reservationen slettet, skal du kontakte din bank.

Kan jeg ændre distance?

Ja, det kan du godt i begrænset omgang, og såfremt der ikke er udsolgt på den start, du ønsker at ændre til.

Via din personlige tilmeldingsprofil (link og login-oplysninger finder du i din bekræftelsesmail) kan du selv ændre distance fra 5 km til 10 km og omvendt. Du kan dog IKKE selv ændre starttidspunkt; henvend dig i stedet i informationen på løbsdagen, hvor vi muligvis kan hjælpe dig.

Ønsker du at løbe 21,1 km i stedet, skal du også kontakte os, da denne distance kræver en yderligere betaling på 50 kroner i forhold til 5/10 km.

Kan du ikke nå at få fat på os inden løbsdagen, kan du blot henvende dig i informationen på løbsdagen.

Kan jeg ændre mit starttidspunkt?

Såfremt der ikke er udsolgt på starttidspunktet, så er det muligt at ændre. Du kan dog ikke gøre det via din online tilmeldingsprofil, men det kræver i stedet, at du henvender dig til vores kundeservice på [email protected] eller tlf. 3526 6900.

Må jeg løbe med mit barn, som skal løbe børneløbet?

Ja, det må du godt, men det kræver, at er tilmeldt og dermed løber med et startnummer. Dette er en ændring, vi har lavet, da det er nødvendigt for at styre antallet af deltagere på ruten for at sikre alle en god oplevelse.

Er der mulighed for bagageopbevaring og omklædning?

Der er mulighed for omklædning og bagageopbevaring i telte ved Sparta Hallen (under opsyn, men på eget ansvar).

Der er ikke mulighed for bad.

Er der væskedepoter undervejs

Ja der vil være væskedepoter med High5 energidrik og vand undervejs og i mål.

Kontakt Sparta Kundeservice

Tlf. 3526 6900
Mail: [email protected]

Åbningstider
Normale åbningstider til og med 20. december:
Mandag-torsdag                   10.00-17.00
Fredag                                  10.00-15-00

Kundeservice holder lukker fra mandag den 23. december til og med søndag den 29. december
Vi har åbent igen mandag den 30. december fra kl. 10.00-17.00.

På løbsdagen den 31. december vil det være muligt at få hjælp i informationen i løbsområdet fra kl. 8.00

Skal du i kontakt med os i mellemtiden, så send os en mail. Her er forlænget svartid, men vi prøver at få svaret alle inden løbet til trods for flere lukkedage.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Danmark løber – godt nytår!
Danmark løber - godt nytår 31. december kl. 10.00
Gratis, virtuelt løb med distancer fra 2,5 km til halvmaraton
(Spartas Nytårsløb 2020 er aflyst pga. COVID-19)

Mini Marathon
1 og 2 km familieløb og børneløb – Lørdag den 15. maj 2021 kl. 11.00 - 14.30

Se alle løb