Kom med til løbeugen på Club La Santa 2025

Tilmelding er åben

Sparta har i mere end 20 år haft en fællestur til Club La Santa Sport på Lanzarote. Dette gentages i 2025.

Der er afgang fra København fredag den 21. november om morgenen og hjemkomst til fredag den 28. november om aftenen. Det forventes, at der deltager ca. 50 personer fra Sparta.

I ugen vi er afsted afvikles Club La Santa Running Challenge i dagene søndag til og med onsdag. International Running Challenge på Club La Santa består af 4 løb over 4 dage, hhv. et 10 km road race, et 13 km ridge run, et 5 km beach run og endelig halvmaraton. Hvis du ønsker at deltage i Running Challenge, skal du tilmelde dig direkte på deres hjemmeside hjemmefra. Tilmelding på La Santa er ikke muligt.

Tilmeld Running Challenge HER

Ud over løbeugen, kan man deltage i alle de andre sportsaktiviteter, som Club La Santa byder på, samt fællesspisning.

Bliv i øvrigt en del af La Santa Facebook-gruppen HER

Det praktiske

Sparta har forhåndsreserveret 50 pladser med rabat. Der er afgang fra Kastrup fredag den 21. november ca. kl. 08:30 og hjemkomst ca. kl. 20:00 fredag den 28. november.

Prisen er afhængig af antal voksne per lejlighed og lejlighedsstandard, se prisliste nedenfor. Pris for børn (2-14 år), varierer alt efter antallet af voksne i lejligheden. Pris for børn under 2 år er 100 kr. (ej eget sæde under flyvning).

Tilmelding er først til mølle.

Se priser og andet praktisk info HER