Kom til DM i atletik i Hvidovre
Der bliver fantastisk stemning, perfekt vejr og dansk atletik fra øverste hylde, når landets bedste atleter kæmper om medaljer til DM i atletik på Hvidovre i den kommende weekend.
I løbet af lørdag og søndag skal der findes mere end 30 danmarksmestre, og Sparta er selvfølgelig stærkt repræsenteret på startlisterne.
Det bliver to dage med intens konkurrence, spændende dyster og masser af øjeblikke, hvor vi kan heppe vores klubkammerater helt frem til medaljer og personlige rekorder.
I år er DM i længdespring for mænd og kvinder, samt kuglestød for mænd allerede afviklet ved DM-ugen i Ålborg i juni måned, men der er er mulighed for DM-revanche i Hvidovre.
Vigtige VM-point på spil
For nogle spartanere er der endda endnu mere på spil end DM-titler. Weekendens stævne er nemlig sidste chance for at samle de afgørende point sammen, som kan udløse en billet til VM i atletik i Tokyo.
Her bliver det med Sparta-briller især spændende at holde øje med Ida Beiter Bomme, Annemarie Nissen, Sofia Thøgersen, Juliane Falsig Hvid og Lisa Brix, der alle mangler det sidste for at kvalificere sig til VM.
Så kom og vær med til at skabe den gode stemning på stadion. Jo flere vi er, jo stærkere står vi som klub. Lad os fylde tribunerne med Sparta-farver og vise, hvad fællesskab handler om.
Dato: 23.-24- august
Tid: Lørdag 14.00-18.30 & søndag 12.00-18.00
Sted: Hvidovre Stadion, Sollentuna Alle 1, 2650 Hvidovre
Adgang: Der er gratis adgang begge dage
Se deltagerlister og følg resultaterne på iMars her.
