Kom nemt til DHL Stafetten med Eventbillet

Posted

Kom nemt og billigt til og fra DHL Stafetten Kbh med DOT’s Eventbillet.

Det er typisk meget vanskeligt at finde parkering omkring Fælledparken sidst på eftermiddagen og lige så vanskeligt at komme til og fra Østerbro i myldretiden. Desuden er området betalingszone hele døgnet rundt.

Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at man ikke tager bilen, men i stedet tager offentlig transport, cykel eller gåben ind til Fælledparken.

Med DOT’s særlige DHL Stafetten Eventbillet kan du komme nemt og billigt til og fra Fælledparken på én og samme billet.

Priser på Eventbillet

Eventbillet til 1-4 zoner = 30 kr.

Eventbillet op til 99 zoner = 60 kr.

Eventbilletten gælder nemlig i 12 timer, og du køber den direkte i DOTs app eller ved at scanne QR-koden nedenfor:

Tag Metro eller S-tog lige til teltdøren 🚊

Tager du Metroen, stopper den lige uden for dit telt, nemlig på Trianglen, Vibenhus Runddel og Poul Henningsens Plads.

Er du med tog eller S-tog, er Nordhavn eller Svanemøllen ligeledes inden 10-15 minutters gåafstand.

Cykler parkeres uden for Fælledparken 🚲

Husk, at cykler ikke må medtages i Fælledparken. De skal i stedet parkeres udenfor i de særlige cykelparkeringsområder, som fremgår af kortet.

Åh lå lå – fodboldkamp i Parken fredag ⚽️

Hvis I skal deltage fredag, så vær opmærksom på, at der er fodboldkamp mellem FCK og Silkeborg i Parken fredag kl. 19.00.

Det betyder, at der vil være mange DHL-løbere og fodboldfans, der skal til og fra Østerbro på samme tid. Kom i god tid, tag hensyn til hinanden – så er der plads både til dem, der skal løbe og dem, der skal se på, at andre løber 😉

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Halloweenløb i ZOO
Et (u)hyggeligt familie-Halloweenløb i Københavns ZOO
Søndag den 30. oktober kl. 9.00
Inkl. gratis éntré til ZOO

Nytårsløbet ’22
Lørdag den 31. december på Østerbro
Distancer fra 2 km børneløb til 5, 10 og halvmaraton
Gratis for medlemmer af 'Sparta Klassisk'

Copenhagen Marathon ’23
42,195 km - Søndag den 14. maj 2023 kl. 9.30
Et certificeret World Athletics Road Race Label-event
Gratis for medlemmer af 'Sparta Klassisk'

Se alle løb