
Løb med til et ægte verdensmesterskab
I september 2026 afholdes der verdensmesterskaber i One Mile (1,6 kilometer) og 5 kilometer i København. Og du er kvalificeret!
Alle er nemlig velkomne til at deltage. Og uanset om du er hurtig eller langsom, har korte eller lange ben, kan du glæde dig til en unik løbetur og en oplevelse, du aldrig vil glemme. Det bliver verdens bedste løbere – og dig.
Halvmaraton-distancen er allerede udsolgt, men det er nu muligt at købe startnumre til 5 km og One mile, der afholdes lørdag den 19. september 2026. Se mere om de to distancer under videoen.
One Mile
Glæd dig til 1,6 fantastiske kilometer på en rute, der bliver pakket med tilskuere, musik og fantastisk stemning fra første til sidste skridt. Og den unikke VM-atmosfære er den samme for alle løbere. Det gælder, uanset om du giver den fuld gas med eliten i de forreste rækker eller tager det roligt og nyder turen – alene eller med familien – i den anden ende af feltet.
Og så får du naturligvis en fantastisk VM-medalje ved målstregen, uanset hvor lang tid du bruger på at nå hen til den.
5 kilometer
5 kilometer er en af verdens mest populære løbedistancer. Her kan langt de fleste nemlig være med, og det kan du også til VM.
Du får en flad, hurtig og smuk rute, der bliver pakket med ægte VM-stemning. Starten går på den brede Østerbrogade. Herefter bliver du ført over Trianglen, rundt om Østre Anlæg og tilbage langs søerne, indtil du får et brag af en velkomst på målstregen i Fælledparken. Hele vejen vil du løbe gennem en tunnel af entutiastiske tilskuere, musik og fest, så du kommer til at føle dig som løbets centrum.
Verdenseliten kommer til at flyve over asfalten fra start til slut – uden at stoppe for at drikke. Du bestemmer selv, om du vil løbe, lunte eller gøre lidt af begge dele, men uanset hvad du vælger, lover vi, at du får en oplevelse for livet.
Er du i tvivl om noget?
Find svar på stort set alt om din VM-deltagelse under de oftest stillede spørgsmål (FAQ) på siden her:
Tilmeld dig nu
Er du klar til at tilmelde dig denne helt særlige løbeoplevelse og få din helt egen og helt ægte VM-medalje lørdag d. 19. september 2026?
Arrangører
Dansk Atletik og Sparta arrangerer VM for World Athletics i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. VM hedder officielt World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 (WRRC Copenhagen 26).
Følg VM på Facebook og Instagram @wrrccopenhagen26
Vi glæder os til at se dig på startstregen!


