Sparta Early Run – Fast Track

505124016 10233352318884484 3547149025690081916 n e1749730732665

Praktisk information

  • Dato & tid

    Tirsdag og torsdag kl. 6:30

  • Distance

    6-14 km

  • Pace

    3.45 – 5.45 min/km

  • Sted

    Sparta Klubhus. Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø

457641229 10231483392020495 1419043937568713818 n

Et hold med plads til alle

På Sparta ‘Early Run – Fast Track’ er formålet at forbedre din løbeform – uanset om dit målet er at gøre det på 5 km eller et maraton. Holdet favner alle niveauer, så der er plads til både erfarne og nye løbere.
Tid og sted
Vi løber tirsdag og torsdag morgen kl. 06:30. Vi mødes ved Spartas klubhus (Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 Kbh. Ø), og træningen slutter ca. kl. 7:45.
Spartas klubhus bliver åbnet ca. kl. 6:15, så det er muligt at klæde om inden træning. Efter løbeturen er der ligeledes mulighed for at bade, så man kan møde frisk på arbejde.

Træningen starter altid med let mobilisering af led, teknikøvelser og grundig opvarmning, inden vi går i gang med dagens træningspas.
IMG 4791 scaled e1717907677137

Vi bliver bedre sammen

Vil du være en bedre løber? Så skal der intervaller på menuen. Om tirsdagen løber vi derfor kortere intervaller – fra 200-1.000 meter. Det flytter formen, og når vi gør det sammen, er det meget nemmere. Torsdag står den altid på lidt længere tempoture, hvor vi løber 1.000 – 5.000 meter.

Plads til alle
Du må ikke lade dig skræmme af ord som intervaller eller tempo. Hos ‘Early Run – Fast Track’ skal alle nemlig kunne være med. Derfor løber vi typisk intervaller i omgange, så vi er sammen om strabadserne, ligesom vi løber tempoture ud og hjem ad samme rute, så vi alle kommer hjem – uanset niveau.

Vi løber altid samlet til op- og nedvarmning med pace 5:30 eller 6:00. Intervaller og tempostykker opdeles i pacegrupper fra 3:45 til 5:45.

376775562 10161301663089170 3405660282820560663 n e1749734362594

Løb, hygge og sjov

PÅ ‘Early Run – Fast Track’ elsker vi løb, men hovedet og maven skal også være med.

Derfor vægter vi det sociale element på holdet meget højt. Vi elsker at snakke, hygge, spise brunch eller lave sociale arrangementer ved siden af træningen. Derudover holder vi meget af at tage på fælles ture for at deltage i løb – både i Danmark og i udlandet.

Så kom og løb med os. Hop ud af sengen, tag med på turen og bliv en del af i vores fællesskab. Der giver både resultater og motivation.

Vi ses!

Trænerne

Vanessa Diaz
Vanessa Diaz

Vanessa har været aktiv løber og medlem af Sparta siden 2000 og har fra start været involveret i mange af de sociale tiltag der er i klubben – hun kan simpelthen ikke lade være.

Hun brænder for at kombinere passion for løb med socialt samvær, for som hun siger:

“Det er jo derfor, jeg er medlem af en løbeklub og ikke bare løber for mig selv. Jeg synes, det er fantastisk at kunne forene løbere på tværs af de andre hold, og det er lige præcis det, vi gør på Early Run.”

billede er paa vej e1710749211414 300x300 1 e1742475810131
Andreas Enghoff
Med over to årtiers erfaring på løbestierne, primært i selskab med andre, har jeg en dyb forståelse for løb. Min passion som træner ligger i at guide og vejlede andre løbere, uanset niveau, mod deres mål. Det handler om at skabe et rum, hvor vi kan udforske vores potentiale, motivere hinanden og nyde glæden ved at bevæge os sammen.
For mig er det sociale element helt essentielt. Jeg tror på, at vi bliver stærkere sammen. Derfor er mit fokus som træner at fremme et inkluderende og støttende fællesskab, hvor grin, opmuntring og delte oplevelser er lige så vigtige som kilometer i benene.

“Jeg løber, fordi det forbinder mig med naturen, med min egen styrke, og mest af alt, med de mennesker jeg deler vejen med.”
billede er paa vej e1710749211414 300x300 1 e1742475810131
Tore Haack
La Santa

Få en gratis prøvetime

Hos Sparta Atletik & Løb er der plads til alle. Vi har mere end 25 faste løbehold og træningstilbud til alle niveauer. Så uanset om du vil gå på stierne i Fælledparken med andre, eller om du vil løbe for at vinde medaljer, har vi et hold, som passer til dig i Sparta.

Du behøver heller ikke at melde dig ind med det samme. Du er altid velkommen til at få en gratis prøvetime på et af vores hold, før du beslutter dig.

Bare tryk på knappen her nedenfor og svar på et par spørgsmål om dine ønsker. Så vender vi tilbage med en invitation til det hold, vi tror, passer bedst til dig. Og du kan selvfølgelig altid prøve et andet hold, hvis vi ikke rammer rigtigt.

Vi glæder os til at høre fra dig.