Team Hverdagsmestre
Praktisk information
-
Mandag og onsdag kl. 13:00-14:00
-
45-60 minutter
-
Idrætshuset Østerbro (forhallen), Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø
Et hold for dig med let demens
Team Hverdagsmestre starter op i foråret 2026: Et nyt, gratis træningshold for dig, der har demens i det tidlige stadie.
Hvem er holdet for?
- Dig, der lever med demens i et tidligt stadie
- Dig, der måske ikke tror, du kan løbe – vi hjælper dig trygt i gang
- Dig, der allerede har løbeerfaring, men ønsker et støttende fællesskab
Som en bonus kan alle på holdet frit deltage i One Mile (1,609 km) eller 5 km til VM i løb sammen med resten af holdet den 19. september 2026 – hvis du har lyst til det
Hvornår?
Mandag og onsdag kl. 13.00-14.00
Første træning er mandag den 9. marts 2026.
Bemærk, du er meget velkommen, selvom holdet er i gang. Vi har løbende optag. Så bare hop på, når du kan!
Vi hygger og drikker kaffe efter træningen.
Tilmelding
Har du spørgsmål, eller vil du tilmelde dig? Så kontakt cheftræner Morten Steen på tlf. 3187 4604 eller [email protected]. Deltagelse er gratis frem til VM i september 2026. Der er plads til 15 deltagere (først til mølle).
Praktisk
• Kom i god tid – der er omklædnings- og badefaciliteter
• Medbring hængelås, hvis du vil låse ejendele inde i skab
• Pårørende er velkomne før og efter træning – Idrætshuset Østerbro er åbent
Om Hverdagsmestre
Opstart af løbeholdet Team Hverdagsmestre sker via et samarbejde mellem Sparta Atletik og Løb, Dansk Atletik, Center for Demens, Wonderful Copenhagen, Nationalt Videnscenter for Demens, Alzheimerforeningen, Ældre Sagen og Frederiksberg Sundhedscenter.
Formålet er at fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens, da motion har dokumenterede gavnlige effekter på både krop og hjerne.
Holdet er et pilotprojekt, som starter op som en del af VM-aktiveringsindsatsen “Vejen til VM”. Der arbejdes på, at holdet fortsætter efter VM.
Deltagelse sker på eget ansvar, og Sparta påtager sig ikke ansvar for eventuelle helbredsproblemer.
Trænerne
Morten Steen
Morten har været træner i mange år og møder altid løberne, hvor de er. Han støtter og hjælper dig med at vedligeholde din træning i det daglige.
