54373831687 2d7ace7722 4k scaled

Løbesæsonen 2025 er skudt i gang

Søndag formiddag markerede Nike Spring Run starten på løbesæsonen, og hele 3407 løbere stillede til start på de tre distancer i forårssolen.

Solen skinnede om kap med smilene på de mange løbere, der startede søndagen ud med 5, 10 eller 21 km i Fælledparken.

Over 3.400 var tilmeldt til forårets første, rigtige løbsarrangement i Sparta. Aldrig før har så mange været tilmeldt Nike Spring Run, som i år blot var 93 tilmeldinger fra at nå kapacitetsloftet på 3.500 deltagere.

Partnere i målområdet
I målområdet kunne løberne gå på opdagelse i sortimentet hos LØBEREN, der var mødt op med et stort udvalg. For første gang har startnummerudleveringen også foregået uden for Sparta, nemlig i LØBERENS butik i Nørre Farimagsgade i dagene op til løbet.

Løberne har også kunnet købe lune sandwich og lækker juice hos Joe & The juice, der var mødt frem med en vogn.

Aqua d`Or delte vand og ice tea ud til løberne.

Glade løbere

Vi fangede nogle glade løbere på målstregen. Dem kan du møde herunder.

3f0ae80f fd4f 497e 981d 999de13167d6 e1741520413637
Vi fangede Alejandro i målområdet, lige da han var kommet ind efter 10 km til NIKE Spring Run.
”Det var et super fedt løb i fantastisk vejr. Jeg har løbet Spring Run mange gange før, for det er rigtig god forberedelse til maraton. Mit mål i dag var at komme ind under 40 minutter i dag, og det lykkes fint,” fortæller Alejandro.
123e7f88 f14d 450b 8c31 f4d9e0433451 e1741520431140
Cristina, Jessica og Fabiola var lutter store smil, da de kom i mål efter 5 km.’
”Det er et fedt løb og en god rute. Jeg blev hevet med af en veninde, der løber i Sparta. Det passer godt til min træning mod halvmaraton,” fortæller Jessica.
”Det er mit første NIKE Spring Run. Der er god stemning, og musikken undervejs hjælper virkelig på motivationen”, supplerer Cristina.
13710838 2d96 4f2e 9c4c 13605b9049bf e1741520448838
22-årige Madeleine, der er fra London, men bosat i København, puster ud med veninderne, da vi fanger hende.

”Jeg har lige sat PB, og det var et fantastisk løb, så jeg er glad. Jeg elsker, at ruten er en rundstrækning, det gør det nemt at holde øje med sit pace. Og så var underholdningen og DJ’en virkelig god. Da jeg rigtig havde brug for det til sidst, var musikken intens. Helt perfekt,” lyder det fra Madeleine