Posted

1200 løbere deltog søndag i Nike Marathontest 2, som med en distance på 15 km for mange tjente som testløb op til Telenor Copenhagen Marathon den 21. maj.

Vejret var ikke meget mere end “okay” til Spartas andet testløb i år, Nike Marathontest 2. De 15 km blev dermed en halvfugtig oplevelse for de godt 1200 løbere, der stillede til start på Østerbro på fastelavnssøndag.

Heldigvis kom de fleste af løberne ikke for vejrets skyld, men for at få mulighed for at teste maratonformen på deres vej mod Telenor Copenhagen Marathon, som i finder sted den 21. maj 2017.

Og med den lidt ukurante distance på 15 km benyttede mange maratonaspiranter dagens løb til at få en indikation af, hvordan formkurven har udviklet sig igennem de seneste uger eller måneder, og om deres ønskede maratonfart fortsat er realistisk.

Hvordan føltes benene? Hvordan var pulsen? Måtte farten justeres ned eller måske op undervejs?

Nedenfor kan du se, hvordan Michael brugte Nike Marathontest 2 til at mærke efter, om han er på rette vej mod de 42,195 km til maj.

Vær med: Næste formtest på 25 km

Næste testløb er Nike Marathontest 3 på 25 km søndag den 19. marts. Læs mere og tilmeld dig her


Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Make a Mark CPH (Aflyst)
Løb 5 /10 km i Fælledparken, så kvinder kan stå stærkere
Lørdag den 20. juni fra kl. 17.00
Alle kan løbe med! (også mænd)

Se alle løb