fbpx
youtube facebook instagram Flickr Hent CPH Half Appen
  • en
Løb igennem 2019 med Sparta

Posted

Gør dine løbedrømme til virkelig – læg dine små og store milepæle for 2019 i kalenderen allerede nu. 

Et helt nyt år står for døren og dermed muligheden for at gøre dine vildeste løbedrømme til virkelighed.

Det kræver, at du ikke bare vælger dine mål, men også lægger en konkret plan for, hvordan du vil opnå dem, så du gør det så nemt for dig selv nå dine mål som muligt.

Nedenfor giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med at træne op til dine mål.

Vælg hvilke løb du vil træne op til i 2019

Er du nybegynder?

Hvis du aldrig har løbet før, eller det er lang tid siden, kan Spartas begynderhold være det, der skal til, for at få dig godt fra start på en nænsom måde.

Spartas begynderhold er et særligt 10 ugers-forløb, som er skræddersyet til alle, der gerne vil roligt i gang med at løbe, eller måske bare komme i bedre form. Træningen vil i starten bestå af skiftevis løb og gang, og efter de 10 uger gennemfører alle på holdet et uformelt 5 km-løb i Fælledparken, som fejres med bobler og diplomer.

5 gode råd til at gøre dine løbedrømme til virkelighed

#1 Vælg et realistisk mål

Vælg et mål, der er realistisk.  Det må gerne være ambitiøst, men det er vigtigt, at du tror på det fra starten og tænker: “Det kan jeg sagtens!”. Det er bedre at opjustere dit mål end at knække halsen på et urealistisk projekt fra starten.

#2 Læg en plan

Find ud af, hvordan du konkret vil nå dit mål. Vil du f.eks. løbe Telenor Copenhagen Marathons 40 års jubilæum i maj, skal du afsætte mindst 3 dage til træning. Hvis dit mål er at gennemføre 10 km til sommer, kan du nøjes med at sætte 1-2 dage af til træning til at starte med. Det er vigtigt, at du overvejer, om du har lysten og viljen til at afsætte den tid, der er nødvendig.

#3 Læg træningen i kalenderen

Vælg hvilke dage, du vil træne, og læg dem ind i din kalender. Det er langt mere forpligtende og sværere at udskyde træningen, når du har faste træningstider. Hvis I har en familiekalender, er det en god ide at dele dine træningsdage med familien, så de ved, at du er optaget. Læg forsigtigt ud i starten og læg måske kun 2 ugentlige dage i kalenderen. Så kan du altid bygge på senere.

#4 Find et træningsprogram

Der findes et hav af træningsprogrammer og træningsapps, som kan guide til at nå præcist det mål, du har sat dig. Du kan f.eks. downloade Nike+ Run Clubs app, som registrerer dine fremskridt og hele tiden tilpasser dit program. På Sportmaster.dk kan du downloade et skræddersyet maratonprogram, ligesom Fitliving også har mange forskellige løbeprogrammer. Særligt i starten er det godt at have et træningsprogram at støtte sig op af, så du oplever, at træningen er effektiv, og du får noget ud af det.

#5 Find en træningsmakker

Hook op med en ven, en kollega eller et familiemedlem, som du kan træne sammen med. Hvis I ikke kan træne sammen hver gang, kan I f.eks. aftale at løbe sammen i weekenden, hver onsdag aften, eller hvornår det nu kan passe. Når I begge prioriterer træningen og tilsidesætter andre forpligtelser, skal der meget til, for at man aflyser. Sørg for, at I ses jævnligt. Hvis I kun aftaler at løbe sammen en gang i måneden, løber det nemt ud i sandet. Du kan også melde dig ind i en løbeklub eller et træningsfællesskab, hvor du kan få inspiration og nye løbevenner.

Vælg dit mål

Sparta har masser af løb hele året rundt, fra 5 km til maraton.

Find din næste løbsoplevelse i Spartas løbskalender

Nike Marathontest 1 3. februar 2019

Nike Marathontest 1 den 3. februar er Spartas første løb i 2019. Distancen er 10 km, og alle kan være med, uanset om man træner til maraton eller ej.

Løb med til Telenor Copenhagen Marathons 40 års jubilæumsløb 19. maj 2019

CPH Half afholdes i september 2019

CPH Half 2019 afholdes i september og har op imod 25.000 deltagere

CPH WoMen's Race med 5 og 10 km arrangeret af Sparta

Til CPH Wo/Men’s Race, som er et kombineret mande- og kvindeløb den 22. juni, kan man løbe 5 eller 10 km med afterparty, live musik og food trucks.

Indlæg delmål

Når du har valgt, hvad dit primære mål skal være, kan det være en god ide også at lægge nogle delmål ind.

Hvis du f.eks. skal løbe maraton i maj eller CPH Half i september, så vælg nogle mindre løb som delmål, så du bevarer motivationen i løbet af de mange måneders træning. Delmål er desuden en god mulighed for løbende at måle, om du gør fremskridt.

Sådan kan du bruge testløb

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

Vi fejrer 40 års jubilæum!

 

 

 

 

DHL Stafetten København