Posted

Nu kan I ikke kun udfordre kollegaerne på 5×5 km stafet, men også jeres konkurrenter i branchen. Se her, hvem Rambøll udfordrer til DHL-dyst, og hvordan I selv kan lave en sjov udfordring.

Rambøll er friske på en sjov dyst og udfordrer her deres ingeniør-konkurrenter til DHL-dyst (1 minut inde i filmen):

Rambøll: Det sjoveste er legen og konkurrencen

Når Rambølls 110 hold stiller op til stafet onsdag aften, har medarbejderne i år en ekstra motivation til at give den fuld gas.

De har nemlig sendt en udfordring videre til et stort, konkurrerende ingeniørfirma, og når alle depecher er i mål, får de leveret resultatlister, så de nemt kan se hvilket af firmaerne, der havde det hurtigste hold.

Dysten mod konkurrenten er en gimmick, der gør DHL Stafetten lidt sjovere, og det er noget af det, der lokker det rådgivende ingeniørfirma til DHL Stafetten hvert år:

“Det sjoveste ved at deltage i DHL Stafetten for Rambøll det er den leg og konkurrence, som vi har i forbindelse med løbet”, siger Ole Aundal, der er ansvarlig for Rambøll løbeklub.

Men som deres motto afslører, er der også lidt alvor bag legen:

“Vores motto er, og det er sagt med et glimt i øjet, det er, at det handler ikke om at deltage, det handler om at vinde”, griner Ole.

Læs også: Sådan træner eliteløber ingeniører op til DHL Stafetten

Sådan udfordrer I selv en konkurrent til DHL-dyst

  • Dyst på hurtigste hold – vi leverer som standard resultatoversigt med holdtider til jer på løbsdagen, men kan efter aftale levere andre resultater (læs mere nedenfor).
  • Dyst på bedste heppere, mest opfindsomme udklædning, flotteste teltlejr – eller andet, I selv finder på. Ved sådanne dyster afgør I selv vinderen.
  • Se, om I kan finde det firma, I vil dyste mod, på deltagerlisten her (ellers kan man tilmelde sig så længe der er ledige pladser).

Få mere sjov ud af dysten

  • I kan også afholde jeres egen præmieoverrækkelse eller fejring,
  • lade et tredje firma være dommer i de kvalitative dyster,
  • eller invitere til taber-øl eller vinderchampagne i jeres lejr.

Del jeres udfordring – hashtag med #klartildhldyst og #dhlstafettenkbh

  1. Lav en kort video, et billede eller et opslag på sociale medier, hvor I udfordrer et andet firma.
  2. Del udfordringen på Facebook.com/spartalob, på Instagram eller Twitter med hashtaggene #dhlstafettenkbh og #klartildhldyst så jeres konkurrent kan se, at de er blevet udfordret.
  3. Skriv til [email protected] hvis I ønsker resultatlister leveret på løbsdagen, så I kan afgøre dysten. Vi deler også meget gerne jeres udfordring og hjælper med at servere den for konkurrenten.

… Og så er det bare med at komme i gang med at dyste!

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

Tilmeld dig CPH Half 2019

 

 

DHL Stafetten København