Praktisk
Tilmelding
Tilmelding foregår online på sparta.dk, som er åben frem til lørdag den 9. juni kl. 16.00. Herefter kan du eftertilmelde dig i startområdet, hvor du kan betale kontant, med kort eller MobilePay.
Afhentning af startnummer
Dit startnummer skal du afhente fredag 8. – lørdag 9. juni i Sparta Hallen på Gunnar Nu Hansens Plads 11, København Ø. Nærmere åbningstider følger.
Rediger distance og tilmeldingsprofil
Du kan ændre din distance, tilføje mobilnummer, redigere din e-mail-adresse m.m. ved at logge ind på din tilmeldingsprofil. Du skal bruge det link og login, som du har fået tilsendt i din bekræftelsesmail og i dit startkort.
Fristen for at ændre distance er kl. 16.00 på løbsdagen.
Ruten
Begge ruter (5 og 10km) har start og mål på Øster Allé og løber i og omkring Fælledparken.
Væskedepot
På 10 km-distancen er der et væskedepot, hvor der tilbydes vand og High5 energidrik.
I mål er der også vand og High5 energidrik.
Pacere & balloner
Til både kvindernes og mændenes løb er der pacere, der får dig i mål i din drømmetid. Der er et tempo for alle – fra partypace til turbopace.
Afterparty & live koncert
Afterpartyet i målområdet i Fælledparken begynder, når deltagerne er kommet i mål, ca. kl. 19.00, hvor rocktrioen Nelson Can giver live koncert. Vi har både pyntet plæne og telt op til afterpartyet og sørger for DJ, fri Mikkeller ølbar, mad, snacks og drikke til deltagere.
Der vil være forskellige food trucks på plænen, hvor både deltagere og tilskuere kan købe alt fra burgers og tacos til vin og cocktails.
Husk lidt ekstra varmt tøj til senere på aftenen.
Bagageopbevaring
Der er gratis bagageopbevaring i start- og målområdet i Fælledparken. Opbevaringen er bemandet, men i øvrigt på eget ansvar. Bagagen kan opbevares både under løbet og under afterpartyet. Særlige værdigenstande kan opbevares i informationen.
Bad og omklædning
Der er mulighed for gratis bad og omklædning i Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 7. Det ligger lige ved Østerbro Stadion, ca. 5 minutters gang fra start- og målområdet.
Parkering og transport
Vi anbefaler, at man undlader at tage bilen ind til CPH Wo/Men’s Race, da der generelt er begrænsede parkeringsmuligheder i området. Der er desuden betalingszone i hele området.
Massage
Kom forbi Sportseducation efter dit løb og få en gratis benmassage til at sætte gang i restitutionen.
Live resultater
Alle resultater er tilgængelige live i Sparta Løb Appen og på sparta.dk, hvor du også kan printe et finisher diplom.