Fri for Mobberi Børnestafetten

Fri for Mobberi Børnestafetten København

Detaljer

Dato
22. juni 2019

Distance
1 km

Pris
125 kr. inkl. T-shirt og medalje

Tid
11.00

Start- og målområde
Fælledparken, 2100 København Ø

Facebook
Facebook event følger

Hyggeligt børneløb mod mobning

Fri for Mobberi Børnestafetten er Mary Fonden og Red Barnets årlige børneløb mod mobning. Løbet markerer det alvorlige budskab: Det er aldrig i orden at mobbe, og alle har ret til en plads i fællesskabet.

Til Fri for Mobberi Børnestafetten løber alle børn en kilometer – de mindste gerne i selskab med en forælder eller i klapvogn. Underholdningen og aktiviteterne er primært for børn op til 9 år, men børn og søskende op til 13 år kan løbe med. Der er plads til maks. 2000 deltagere.

Det koster 125 kr. per barn at være med. Børnene får en løbebluse fra WHEAT og en flot medalje, og efter løbet er der vand og frugt til børnene.

Børneunderholdning og sjove aktiviteter

Der er masser af musik og aktiviteter på pladsen, hvor børnene også kan møde Fri for Mobberis Bamseven.

Se billeder fra sidste års Fri for Mobberi Børnestafetten her

Program

Pladsen er åben fra kl. 10.00 – 14.00.

Børnene sendes af sted i fire startgrupper, hver især med en lille Bamseven i hånden som stafet. Når barnet er kommet i mål, afleverer han eller hun sin lille bamse i favnen på en stor Bamseven og får derefter sin medalje.

Det er tilladt at medbring egen mad og drikkevarer, eller man kan købe sund og børnevenlig mad på pladsen.

Her kan du se det foreløbige program – et præcist program for dagen følger tættere på eventet.

9.00: Løbsnumre og T-shirts kan afhentes på pladsen i Fælledparken
10.00: Pladsen åbner med aktiviteter
11.05:  Opvarmning og underholdning
11.15:  Første gruppe sendes til startlinjen
11.30: Løbet skydes i gang og den første ud af 4 startgrupper sendes afsted
11.45: 2. gruppe sendes afsted
12.00: 3. gruppe sendes afsted
12.15: 4. gruppe sendes afsted
12.45:  Underholdning på scenen
14.00: Tak for i dag

Oversigt og rutekort

Se oversigt over pladsen og den rute, som børnene skal løbe. Kortet bliver opdateret med aktiviteter inden løbsdagen.

Tilmelding og startnumre

Hvert barn tilmeldes enkeltvis.

Omkring en uge inden løbet modtager I startkort på e-mail. Startkortet indeholder alle de praktiske informationer, I har brug for ifm. løbet, og det skal medbringes, når I henter startnummer og T-shirt.

Farven på startnummeret fortæller, hvilken startgruppe man tilhører. Der er fire startgrupper, som starter på fire forskellige tidspunkter.

Børn, der gerne vil løbe sammen, skal ved afhentning af startnumre bede om at få samme farve startnumre, så de kommer til at løbe på samme tid (der er 4 startgrupper). Vi vil så vidt muligt imødekomme ønske om, men kan ikke garantere, en bestemt startgruppe.

Begrænset antal pladser

Der er et begrænset antal pladser til den populære børnestafet, og der forventes udsolgt. Det er derfor en god ide at tilmelde sig i god tid.

Om Fri for Mobberi

Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram til 0-8-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Ole Kirk’s Fond er økonomisk samarbejdspartner i Fri For Mobberi.

Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det nemt målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Fri for Mobberi er i dag ude i ca. 50 pct. af alle danske børnehaver og i ca. 40 pct. af alle skoler og SFO’ er.

Læs mere om Fri for Mobberi på facebook.com/friformobberi, i Fri for Mobberis nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig på friformobberi.dk, og på Instagram @friformobberi og under hashtaggene #friformobberi og #børnestafetten2019.

Sponsorer

Fri for Mobberi Børnestafetten arrangeres af Mary Fonden og Red Barnet i samarbejde med Sparta. DHL og WHEAT er sponsorer.
Ret til ændringer forbeholdes.