
Samsung indgår samarbejde med Sparta
Samsung og Sparta Atletik & Løb har netop indgået et samarbejde, der skal forbedre løbeoplevelsen for deltagerne ved Copenhagen Marathon og Copenhagen Half Marathon – både for professionelle atleter og motionsløbere.
“Vi er glade for at samarbejde med Sparta Atletik & Løb, som arrangerer Copenhagen Marathon og Copenhagen Half Marathon. Hos Samsung udvikler vi teknologi, der kan hjælpe mennesker med at leve sundt og få mere ud af deres træning. Dette partnerskab giver os mulighed for at kombinere vores teknologiske løsninger med den fantastiske løbekultur, Sparta har bygget op gennem flere årtier,” siger Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark.
En undersøgelse fra Samsung, foretaget af Norstat, viser, at tre ud af fire (76%) danskere monitorerer deres sundhedsdata ved hjælp af gadgets, f.eks. ved at tælle skridt eller måle puls under træning.
I en tid, hvor data og målinger er en stor del af hverdagen, ser Samsung en stigende interesse for at tracke sundhedsdata gennem fx løbeure og smartringe. Teknologi kan hjælpe med at forstå kroppens signaler og støtte løbere i at forbedre deres træning og vaner.
“Sammen med Samsung glæder vi os til at gøre deltagernes oplevelse til Copenhagen Marathon og Copenhagen Half Marathon endnu større. Samsung kommer til at være en synlig partner med aktivering både på expoerne og med underholdning på ruterne,” siger Jesper Lind Andersson, kommerciel chef i Sparta Atletik & Løb.
Det står allerede nu klart, at Samsung kommer til at stå for festen i cheer zone ved Nørrebros Runddel til både Copenhagen Marathon og Copenhagen Half Marathon.
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger.
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er en nonprofit idrætsforening, der har over 2.200 medlemmer og flere end en kvart million deltagere til årlige events. Overskuddet fra de store events går til at sikre gode betingelser for både børn, unge og eliten, der dyrker løb og atletik i foreningen samt til Spartas arbejde med at udvikle og optimere events.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er lavet af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge holdningen til sundhed og teknologi i Norden. Dataindsamlingen har fundet sted fra 24. april – 2. maj 2024 i aldersgruppen 18-56+ år. Antal respondenter i Danmark: 1005, Sverige: 1008, Finland: 1006, Norge: 1007, samlet 4026 respondenter.