Er du begynder eller let-erfaren løber? Og ønsker du at få sat din træning i system og kunne løbe lidt længere og hurtigere, i fællesskab med andre med samme udgangspunkt og mål som dig? Så er Spartas løbehold frem imod Royal Run noget for dig!
Bliv klar til Royal Run ’21, når Sparta inviterer til gratis fortræning hver mandag og onsdag indtil Royal Run. Vi begynder mandag den 16. august.
Igennem træningen kommer du i form til at kunne løbe enten One Mile (1,609 km) eller 10 km-distancen til Royal Run ’21.
Du kan glæde dig til en varieret og sjov træning med f.eks. cirkeltræning, distance- og tempoløb, fartlege og core-træning. Træningen er for ALLE niveauer, da der løbes i forskellige tempogrupper. Du behøver derfor ikke have nogen særlig erfaring med at løbe.
Som en bonus får du sat din træning i system, bliver en bedre løber og en del af et fællesskab af løbere med samme udgangspunkt og mål som dig.
Hvornår
Mandag og onsdag kl. 18:00 – 19:30 med start den 16. august
Hvor
Mødested: Sparta Atletik og Løb, Gunnar Nu Hansens Plads 11, København Ø
Praktisk
Der er mulighed for opbevaring af taske samt omklædning, toilet og bad i Idrætshuset.
Sådan deltager du
Det er GRATIS at være med, og du møder bare op.
Obs!
Træningsforløbet er også for dig, der ikke kan/vil deltage i Royal Run, men “bare” ønsker en stærk løbetræning.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, så hjælper vi gerne. Skriv til Christian Friis på [email protected]
Tilmelding til Royal Run
2021 Royal Run København/Frederiksberg finder sted den 12. september med start/mål omkring Amalienborg. I år kan du vælge mellem distancerne One Mile (Walk/Run), 5 km (Walk/Run) og 10 km (Walk/Run). Bemærk at du selv står for tilmelding til Royal Run.