CraftCUp Nanna Juliane Marta e1730121285766

Sparta tager føringen som ’Danmarks stærkeste løbeklub’

Første afdeling af vinterturneringen bragte Sparta helt i front i crossløbets holdkonkurrencer, da især kvinderne sørgede for en lyseblå sejrsfest i Amager Strandpark.

Foto: Marta Siljudottir og Yuki Mizuno

Bakkerne tæt ved Kastrup Søbad dannede lørdag ramme om en efterårsfest i pigsko, da Sparta fik en særdeles god begyndelse på vinterturneringen Craft Løbe Cup. I den første af seks afdelinger var der cross på programmet i Amager Strandparks bakker og saftige græs.

58 tilmeldte Sparta-løbere, godt fordelt på aldersgrupper, havde på forhånd sikret rigtig gode muligheder i de samlede holdkonkurrencer om at blive både ’Danmarks stærkeste løbeklub’ og ’Danmarks sejeste ungdomsklub’. Men især kvinderne satte trumf på, da de fire hurtigste kvinder i seniorkonkurrencen alle var fra Sparta Atletik & Løb.

464088642 10161784790193088 4731476033725254318 n

Bové i glædeligt gensyn med sejren

Spartas Nanna Bové (midten) fejrede sit comeback efter skader med en sejr i cross-disciplinen. Over knap 8 km slog hun sin formstærke træningsmakker og holdkammerat Juliane Falsig Hvid i kampen om podiets øverste pladser. Et imponerende comeback, der vækker glæde forud for DM i Odense, som er lige om hjørnet, og EM i cross i Tyrkiet den 8. december.

Josephine Thestrup var 20 sekunder hurtigere i mål end Anna Mark Helwigh i kampen om at blive henholdsvis løbets og Spartas nummer tre og fire i kvindernes konkurrence.

I mændenes seniorkonkurrence var Casper Pretzmann bedste spartaner. Han løb i tiden 23.31 minutter og sluttede i top-10 i et stærkt felt, hvor den forsvarende danmarksmester Axel Vang (FIF) måtte se sig slået af vinderen Andreas Bjørnsen (AGF Atletik).

464744733 10161785187198088 4355675412745352676 n

Unge spartanere i front

Blandt mange lovende Sparta-præstationer i det gode efterårsvejr var flere af de unge spartanere også med helt fremme.
Magnus Kofoed var urørlig, da han tog sejren over 6 km for de 14-15-årige i tiden 17.21 minutter. I samme aldersgruppe var Barbara Johansen næsthurtigst blandt pigerne. William Thøgersen tog en hæderfuld andenplads hos de 16-17-årige drenge, mens Benjamin Azimi sikrede en tredjeplads hos de 18-19-årige.

54095174945 dc6aee35c9 MArta e1730119966731

Klar føring i holdkonkurrencer

Anden afdeling af turneringen finder sted i Tusindårsskoven i Odense og udgør samtidig DM i cross. Her skal Sparta forsvare sine føringer i holdkonkurrencerne med både stort fremmøde og gode præstationer. Alle seks runder af Craft Løbe Cup tæller med i det samlede pointregnskab for klubben, hvor der gives point for både top-10-placeringer og for hver løber, der repræsenterer klubben.

Efter første afdeling fører Sparta konkurrencen om at blive ’Danmarks stærkeste løbeklub’ med imponerende 167 point, mens de nærmeste forfølgere fra Viborg AM rejste til hovedstaden og fik 49 point med hjem til Midtjylland.

Også i konkurrencen om at blive ’Danmarks sejeste ungdomsklub’ har Sparta lagt sig i front med 73 point, mens Viborg AMs ungdomsløbere tog 43 point med hjem.

Alle Sparta-medlemmer kan bidrage til holdkonkurrencen ved at tilmelde sig næste afdeling i Odense den 16. november ved at skrive sig på listen her

 

464572740 10161785189108088 8740478540994777745 n
464326251 10161785203118088 7854119439064562540 n
464716784 10161784789633088 485407917809789849 n
464706422 10161784789343088 8397776810480113051 n

Stillingen: Danmarks stærkeste løbeklub

1. Sparta Atletik & Løb – 173 point
2. Viborg Atletik & Motionsforening – 53 point
3. Odense Atletik – 45 point
4. Blovstrød Løverne – 43 point
5. AGF Atletik – 39 point

Stillingen: Danmarks sejeste ungdomsklub

1. Sparta Atletik & Løb – 78 point
2. Viborg Atletik og Motionsforening – 47 point
3. AGF Atletik – 20 point
4. Haderslev Idræts-Forening – 17 point
5. Odense Atletik – 17 point
464523584 10161784786533088 6122663624453250628 n e1730122529667
54095052374 b66c27c787 Marta
464624786 10161785187828088 7461854252966573879 n e1730121878456
54095051499 8c9bd6aeda b Marta e1730122550621