fbpx
youtube facebook instagram Flickr Hent CPH Half Appen
  • en
Spartas medarbejdere: Sådan træner vi selv

Posted

I Sparta arbejder vi hver dag for at inspirere andre til glæden ved løb og fysisk aktivitet. Her kan du høre, hvordan kundeserviceleder og træner Vanessa selv finder tid og motivation til at træne i hverdagen.

Her kan du møde Vanessa Diaz, som er kundeserviceleder og træner i Sparta. Hun er uden tvivl en af de medarbejdere i Sparta, der løber allermest – ikke kun selv, men også som træner på fx Sparta morgenhold og fartholder til flere af Spartas løb. Det giver hende energi og overskud til dagen, og som resultat har hun en jernkondi!

Hvad gør du selv for at holde dig i form?

Jeg løber, styrketræner og forsøger at sove nok og at spise sundt.

Er det vigtigt for dig at holde dig i form?

Ja, MEGET! Jeg får mere overskud til resten af hverdagens gøremål, og den følelse af velvære, der følger med, vil jeg ikke undvære. Jeg Synes også, jeg bedre kan holde hovedet klart i pressede situationer og holde fokus på det, der er vigtigt.

Hvad motiverer dig til at træne?

De mennesker, jeg er omgivet af til hverdag: Målrettede atleter, flittige kollegaer og alle de andre glade Sparta-løbere, som jeg træner og løber sammen. At mit helbred har godt af det – livsglæde og forlængelse – øger motivationen endnu mere.

Hvad er det sjoveste eller mest motiverende træning du har prøvet?

At skulle løbe intervaller med mine kollegaer. Det var intervaller på stadion, hvor jeg løb 1000 meter ad gangen, og mændene løb 2000 meter. Det er fantastisk, at man sagtens kan træne sammen med løbere på et andet niveau og stadig få noget ud af det. Jeg følte, at det var mega sejt, at jeg løb med de hurtige, og de følte nok, at de var seje, fordi de var hurtigere end mig. Fed måde at træne på!

Hvad er det hårdeste træning, du har prøvet?

12 x 1000 meter med 3 minutters passiv restitution. Mentalt var det hårdt i starten – det er mange omgange på et stadion. Jeg løb til og med alene, så det var også hårdt at skulle hive mig selv i nakken for at klare de sidste omgange. Til gengæld har jeg aldrig været SÅ stolt af at have gennemført et træningspas, PLUS det gav i den grad bonus efterfølgende, når jeg “kun” skulle løbe 5  x 1000 meter sammen med andre.

Hvad er den største sejr eller vigtigste personlige erfaring, du har opnået gennem træning?

Jeg vejede som 17-årig 120 kg og fik derfor strenge ordrer om at tabe mig, da mine knæ ikke kunne holde til de mange kilos overvægt. Jeg startede med at cykle 60 minutter hver dag. Det var kedeligt, hårdt og mange gange et umuligt projekt. Men jeg gjorde det! Så da jeg løb mit første marathon i 2001, var det hele følelsesregistreret, der i den grad blev udløst! Til note så vejer jeg cirka halvdelen idag 🙂

Hvad er dit bedste tip til at bevare træningsmotivationen eller komme i gang?

Det er min livskvalitet, der er på spil! Jeg ved, at jeg får det bedre, end hvis jeg ikke træner.

Hvad er dit bedste tip til andre løbere?

Du skal ALDRIG træne, hvis du har ondt. Der er forskel på at være øm og have ondt! Variér din træning, fx løb, intervaller, tempoture, fartleg og hyggelige restitutionsture gerne sammen med andre.

Nyhedsbrev

Få rabatter, inspiration og viden om løb 1-2 gange om måneden og deltag den månedlige lodtrækning om gavekort til vores løb.

KOMMENDE LØB

Make a Mark CPH (Aflyst)
Løb 5 /10 km i Fælledparken, så kvinder kan stå stærkere
Lørdag den 20. juni fra kl. 17.00
Alle kan løbe med! (også mænd)

Se alle løb