Stærk Sparta-indsats ved DM Masters i Randers
Sparta var flot repræsenteret ved weekendens DM Masters indendørs i Randers, hvor fire atleter leverede imponerende præstationer. I alt blev det til ni starter og hele ni medaljer, seks af guld, to af sølv og én af bronze.
Frederik Baier Jensen (M35) sikrede sig guld på 800 meter med tiden 2:08.93 efter et solidt og kontrolleret løb.
I M70-klassen leverede Henning Steffan Jensen et af stævnets tætteste opgør på 400 meter, hvor han trak det længste strå og vandt guldet i tiden 1:12.59, blot fem hundrededele foran nærmeste konkurrent. Henning fulgte op med en sølvmedalje på 800 meter i tiden 2:49.25.
Bo Rahbæk (M45) stod for Spartas bronzemedalje, da han løb sig til en flot tredjeplads på 1500 meter i tiden 5:08.03.
Jesper Jørgensen (M70) var i særklasse i de tekniske discipliner og kunne tage hele fire guldmedaljer i kuglestød, længdespring, stangspring og højdespring. I længdespring forbedrede han sin personlige rekord til 3,75 meter, og stangspringet var samtidig hans debut i disciplinen indendørs. Som prikken over i’et vandt Jesper også sølv på 60 meter hæk i tiden 13.97, endnu en personlig rekord.
Alt i alt en særdeles vellykket weekend for Sparta.
