
Stærkt hold til Aarhus Sprint’n’Jump 2025
Tirsdag den 21. januar skyder vi for alvor sæsonen i gang, når det internationale stævne, Sprint’n’Jump, afvikles i Aarhus. Stævnet er et vigtigt afsæt for at vise resultater og samle point frem mod de kommende mesterskaber. Sprint ’n’ jump er et bronze label-stævne, som giver gode point og konkurrence fra et stærkt internatialt felt.
Fem hurtige på hæk
Ida Beiter Bomme stiller til start ved 60m hæk. Efter en fantastisk duel mellem sin søster ved sidste års DM inde løb Ida Beiter Bomme sig op på tredjepladsen på den danske alle tiders rangliste i tiden 8,21s. Ida træner både hæk og længdespring, men har valgt at fokusere på hækkeløbet ved dette års Sprint ´n´Jump. Hendes træningsmakker, Annika Baun Haldbo, er også til start på hækken, og hun har også en personlig rekord fra sidste sæson på 8,41s. De kommer begge to til Aarhus efter en vellykket træningslejr i Sydafrika.
Vi har også tre hurtige hækkeløbere til start hos mændene. Vores nye klubmedlem, Sebastian Sund Frandsen, åbnede sin sæson i slut december med en tid på 8,17 – kun 0,03 fra sin personlige rekord. Mangekæmperen Sofus Olivarius Vølund starter sin DM Mangekamp-forberedelse i Aarhus. Sofus blev dansk mester ved sidste års indendørs mesterskab i Odense med en ny PR i tiden 8,15s. Vilhelm Krüger stiller også til start i Aarhus. Vilhelm løb sig også til en PR i Odense sidste år (8,17), hvor han blev nummer to efter Sofus.
Fire spartanere dyster på 60 m
Anna Øbakke Lange havde en fantastisk oplevelse ved sidste års Aarhus Sprint’n’Jump, hvor hun fik en flot 6. plads og forbedrede sin personlige rekord på 60m fra 7.68s til 7,44s. Anna har de sidste par år haft fokus på 400m distancen, men fokuserer nu primært på de kortere sprintdistancer.
Der er 8 atleter, der kæmper om en plads på hovedprogrammet på 60m, og her har Sparta tre atleter med. De skal først løbe et præliminært løb, hvorefter man kan kvalificere sig videre til heats og kæmpe om en finaleplads. Carl Bruce Aabo, som også er ny i klubben, er til start og han har allerde startet sæsonen med en personlig rekord på 60m. Han kommer til Århus med en personlig rekord og sæson bedste på 6,96s. Victor Kiplagat Kondrup kommer også frisk fra Sydafrika og stiller til start. Han startede sæsonen i Aarhus i slutningen af december med en tid på 7,11. Han har en personlig rekord på 7,01. Vilhelm Krüger varmer kroppen op før hækken med en 60m. Det bliver det første løb på året, men han har en PR fra 2023 på 7,03.
En Sparta-singlet blandt trespringerne
Kathrine Holst Hahn satte to ungdomsrekorder sidste år i trespring, både inde og ude. Hun brød 13-meter-muren for første gang tidligt på udendørssæsonen sidste år. Det blev til en U20 rekord på 13,09m. Hendes indendørs rekord blev sat i Odense ved DM.