54555734245 08895806cd o scaled

Theodor kaster sig til DM-guld

I weekenden blev der afviklet DM i kastemangekamp i Esbjerg, hvor klubbens atleter leverede flotte resultater.

Hos seniorerne kunne Theodor Hennecke kalde sig dansk mester i kastefemkamp efter en spændende duel med Rasmus Jensen fra Ballerup. Theodor sluttede med 3685 point, hvilket ikke blot sikrede ham guldet, men også var en ny personlig rekord.

Theodors resultater:

  • Hammerkast: 56,44 m (811 p)

  • Kuglestød: 15,37 m (812 p)

  • Diskoskast: 40,65 m – PR (678 p)

  • Spydkast: 54,63 m – SB (657 p)

  • Vægtkast: 14,86 m – PR (727 p)

Også de øvrige deltagere gjorde en stærk figur. Victor Bendix Beiter satte personlig rekord med 3055 point og sikrede sig en flot 5.-plads. Nikolaj Grønbech, der normalt er stangspringer, leverede en solid indsats og blev nr. 7 med 2769 point, tæt på sin egen rekord. Oswald Carstensen forbedrede sig til 2752 point, hvilket rakte til en 8.-plads.

I ungdomsrækkerne hentede Charlie Jawa en bronzemedalje i kastefirkamp for 14-15-årige. Han samlede 2065 point sammen og fik dermed en plads på podiet.

Der var også succes hos masters-atleterne. Knud Jesper Jørgensen tog sølv i kastefemkamp i M70-klassen med 1605 point, mens Anne-Marie Marthedal kæmpede sig til en 4.-plads i K60-klassen med 2047 point.